LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Lasse Mejdahl Christensen

Divisionen: Masser af dramatik, da AaIK slog HIK!

AaIK vandt kampen og nu skal det hele afgøres på lørdag!

Aalborg Ishockey Klub - Herning Ishockey Klub 5-2 (3-0, 1-1, 1-1)
Tilskuertal: 298

Det var en kamp der startede rigtig frisk. Der var end ikke spillet tre minutter, før AaIK havde bragt sig foran med stillingen 1-0. Målet blev sat ind af Oliver Marloth, som til tider også har optrådt for Aalborg Pirates. To andre spillere, Lukas Bach Nielsen & William Lund, kom også på måltavlen for AaIK i første periode. Kort efter Lunds scoring lavede HIKs Viggo Damsgaard en checking from behind på Johannes Røgilds, som kostede ham en fem + game misconduct straf. 

I anden periode var der godt 45 sekunder tilbage af fem minutters straffen til Damsgaard, men AaIK formåede ikke at udnytte den ekstra markspiller. Det gjorde de til gengæld få sekunder efter HIK blev fuldtalligt. Emil Marcussen gjorde det til 4-0! Karlis Peca ville det anderledes, og reducerede stillingen til 4-1 nogle få minutter senere.
Anden periode var præget af flere stolpeskud og det var nogle der fik plinget til at give genlyd i hele hallen. 4-1 efter 40 minutter.

Tredje periode udviklede sig til et rent udvisningsmekka, hvor særligt udvisning til Alexander Bobko falder i øjnene. En stav sat alt for højt på modspilleren Ian Glinski kostede Bobko en fem + game misconduct straf. AaIK holdte stand, og lukkede ikke nogen mål ind i boxplay, selvom i de store perioder af tredje periode kun var fire mand på isen.
Aalborg fik scoret til 5-1 på et mål af Casper Elbro, mens Mikko Lønne Sørensen fik pyntet på resultatet med fire minutter igen.

Femte - og afgørende - kamp spilles lørdag kl. 13:15 i KVIK Hockey Arena. Der spilles bedst af fem i Divisionens finaler, og derfor er der garanti for guld lørdag eftermiddag!
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder