Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Per Jessen

Drone indføres til overvågning efter træningskamp-ballade

Det gik hedt for sig, da BIK Karlskoga i går havde besøg af lokalrivalerne fra Örebro Hockey. Et kanonslag afbrød kampen, og det får nu konsekvenser.

Midt under kampen lød der et ordentlig brag i hallen i Karlskoga, og efterfølgende blev spillerne sendt af isen og kampen afbrudt et kvarter. En tilskuer havde kastet et kanonslag på isen.

Nu meddeler Vermlands-Tidningen, at der til Karlskogas kampe indføres droner, så tilskuerne kan overvåges og urolighederne kan komme i forkøbet.

– Det er den helt rigtige vej at gå. Det findes i fodbold, og det er kun positivt, at den teknik kan anvendes i ishockey, siger Stefan Andersson, der er sikkerhedsansvarlig i Karlskoga.

Selvom Karlskoga hører hjemme i HockeyAllsvenskan, vandt klubben 4-3 over naboerne fra Örebro, som spiller en række højere i SHL. De to klubber er beliggende blot 50 km fra hinanden i det centrale Sverige, og da de ikke kan mødes til dagligt i ligaen havde opgøret trukket over 2.500 tilskuere til sig.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER