Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Veteranmatchen i Herning blev en succes

Opmærksomhed og penge til de danske veteraner fredag aften

Første hjemmekamp i sæsonen for Blue Fox blev ikke bare en god oplevelse, pga. en sejr på 4-3 over Odense. Det blev også en stor hæder af de danske veteraner. 

Der var veteraner på isen før kampen. De blev hyldet midt i anden periode, under et power break med en video på kuben, og de fik taget et kæmpe stort billede efter kampen, inde på isen, sammen med deres pårørende, hele Blue Fox-truppen, og med et stemningsfyldt Sektion18 i baggrunden. Alt sammen indhyllet i store og velfortjente klapsalver.

Blue Fox spillede kampen i special designede trøjer, som symboliserede, hæren, luftvåbnet, søværnet og Dannebrog. Fire af trøjerne blev uddelt efter kampen, til fire heldige vindere. Det skulle de gennem salg af lodder, i et såkaldt “Pick a jersey”. Det blev også en stor succes. Alle de lodder der var til salg blev solgt, og på den måde er der blevet indsamlet godt 24.000 kr.

Efter kampen skulle de heldige vindere så ind på isen og vælge den trøje de ville have. Det var dog kun tre af de fire vindere der mødte op.

Den første valgt Brett Thompson. Den anden tog Lukas Bang, mens den sidste gik forbi hele truppen, og valgte trøjen som sad på maskotten Victor.

Senere vil fire af de øvrige trøjer blive sat til salg på en auktion, som kan findes HER

Alle de penge som bliver samlet ind, vil gå ubeskåret DIFs sodalterprojekt, og skal bruges til at drive såkaldte “safe zones”, rundt om i landet. Det er steder hvor veteraner kan møde op og dyrke idræt, og nyde fællesskabet, i sikre og trygge rammer. 

 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER