Efter verdens længste tilløb får Danmark nok endelig en ny skøjtehal

Kan en skøjtehal virkelig være en energibesparende investering? I Næstved har den tanke udviklet sig fra drøm til konkret plan mellem 2017 og 2025. Historien om byens ambitioner viser, hvordan lokalpolitik, energibesparelse og idrætsvisioner kan smelte sammen – bogstaveligt talt.

Læs mere om det ret tekniske nederst men først et kig på hvorlang tid det har været på vej i Næstved.

Et kig i vores gamle nyheder afslører hele otte omtaler af en skøjtehal i Næstved:

2017: Status – ingen skøjtehal, men et gryende håb

Danmark skulle være vært for A-VM i ishockey i 2018 – den største sportsbegivenhed i landet nogensinde men det stod stille for sporten og ingen haller var på vej.

- Det er nemmere at få kommunerne til at bygge svømmehaller, selv om de er dyrere, men der er sket en del de senere år, og senest har Silkeborg fået en skøjtehal, og der arbejdes mere eller mindre med mulige projekter i Hjørring, Randers og Næstved, sagde Enver Hansen til Sportfyn dengang. Det blev dog ved snakken.

2019: Debat og første skridt mod skøjteis

Debatten i Næstved tog igen fart i 2019, da to lokale byrådsmedlemmer – Per Sørensen (S) og Rico Kruse Carlsen (V) – bragte skøjtehallen tilbage på den politiske dagsorden i et debatindlæg på sn.dk.

Der blev talt om at placere skøjtebanen i en eksisterende bygning – og vigtigst af alt: De to politikere havde tilsammen opbakning fra 22 af byrådets 31 medlemmer. Realismen i projektet steg betragteligt, men blev endnu engang ikke til noget.

2021: Besøg i Finland og konkret placering

I 2021 blev engagementet dybere. Et politisk besøg i Rauma, Finland, gav nyt perspektiv. Her så byrådsmedlemmer en skøjtearena med både kunstskøjteløb og ishockey for børn og unge – alt i én bygning.

2025: En bæredygtig fremtidsvision med bred politisk opbakning

I dag, i 2025, virker Næstveds skøjtehal mere realistisk end nogensinde før. Flere partier i byrådet har set værdien af at kombinere skøjtehal med svømmehal – både for klimaets skyld og for borgernes skyld.

I en tid, hvor både klima og økonomi kræver smarte løsninger, giver det god mening at tænke i synergier. En af de mest overraskende og effektive koblinger er den mellem skøjtehaller og svømmehaller. I 2025 er ideen om at genbruge varmen fra skøjtehaller ikke længere blot teori – det er en realistisk model, der får opbakning fra flere partier og kommuner landet over.

At skabe kulde genererer varme – og omvendt. Det gælder både for varmepumper og skøjtebaner. Når isen i en skøjtehal nedfryses, produceres der overskudsvarme. Denne varme kan udnyttes til at opvarme svømmebassiner eller brusefaciliteter i en nærliggende svømmehal. På den måde kan to energikrævende faciliteter faktisk hjælpe hinanden og spare både penge og CO₂. Et kendt eksempel er datacentre, hvor overskudsvarme allerede sendes videre til fjernvarmenettet – og princippet er det samme her.

Så lad os håbe de får den hal og at det kan insiprere til mange flere over hele landet med samme koncept.