Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Lasse Christensen

Esbjerg Energy besejrede Aalborg Pirates

Her til aften blev Aalborg Pirates besejret af Esbjerg Energy med cifrene 1-4.

Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 1-4 (1-0, 0-3, 0-1)

Foran 1076 tilskuerer i Sparekassen Danmark Isarena vandt Esbjerg Energy aftenens træningskamp forud for Metal Ligaens start. 

 

Efter 52 sekunder i opgøret trak Lucas Andersen aftenens første udvisning. Den lød på to minutter for en hooking. 33 sekunder senere, i Pirates powerplayet, tog Tobias Ladehoff et godt løb igennem Energy forsvaret og hakkede pucken ind bag Jacob Smith.
Godt halvt inde i første periode fik Eric Gotz to minutter for en tripping tæt på banden, det fik Esbjerg dog ikke udnyttet. 
En til tider meget rodet første periode.

Anden periode kom for alvor i gang, da Esbjerg udlignede til 1-1 på et mål af Simon Grønvaldt helt ude fra blue line. Fem minutter senere mistede Lasse Bo Knudsen pucken i egen zone nær Esbjergs boks, som Phillip Schultz kunne udnytte til at gøre det til 1-2.
I mens Phillip Schultz afsonede en udvisning for hooking scorede hans holdkammerater til 1-3, sat ind bag George Sørensen af Oscar Öhman.

I tredje periode skulle der gå knap fem minutter, før Oscar Öhman fik aftenens nok største chance, da han kunne sende en puck direkte mod målet. Desværre for ham blev det en noget forkølet afslutning, som George Sørensen uden problemer kunne tage i gribehandsken. 
Senere blev Troy Lajeunesse blev sendt i udvisningsboksen for en hooking, og det udnyttede Esbjergs powerplay kæde til perfektion. Puckspil bagved målet og så frem foran til Phillip Schultz der huggede den i kassen.
I kampens afslutning kom der lidt bataljer mellem Niklas Andersen og Lasse Bo Knudsen, som dommerne kvitterede med roughing udvisninger til begge to. Kort tid efter fik Lucas Andersen en udvisning for for en høj stok. To gode redninger af Jacob Smith var det sidste der skete i aftenens kamp.
 

Aftenens dommerkvartet bestod af Vernon Hofferd og Niklas Knøsen, som på linjerne fik hjælp af Frederik Bundgaard og Emil Skov Dalsgaard.


Mål
1-0, #87 Tobias Ladehoff (#24 Nikolaj Carstensen, #26 Patrick Bjorkstrand)
1-1, #70 Simon Grønvaldt (#18 Sebastian Skovning, #15 Thomas Mondrup)
1-2, #72 Phillip Schultz (#88 Nick Master, #48 Niklas Andersen)
1-3, #47 Oscar Ösman (#4 Jeffrey King, #22 Andreas Grundtvig)
1-4, #72 Phillip Schultz (#48 Niklas Andersen, #88 Nick Master)

 

Udvisninger:
Aalborg Pirates 5
Esbjerg Energy 5
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER