Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Esbjerg og SønderjyskE direktører: Flot at komme forbi klubberne med de største budgetter

Var man gambler, så kunne man have tjent store penge om man inden sæsonen havde oddset på en DM-finale imellem SønderjyskE og Esbjerg Energy.

Både eksperter og odds-sættere havde Aalborg Pirates og Herning Blue Fox som de helt store favoritter til årets DM-finale, men det havde Esbjerg Energy og SønderjyskE åbenbart ikke læst for de gik ufortrødent til opgaven og er nu klar til finalen som sættes igang fredag aften kl. 19.30 i Vojens.

Esbjerg Energy direktør Peder Krogsgaard er også yderst tilfreds med at stå i finalen imod SønderjyskE.

- Jamen, det er en drømmefinale for os. Det kunne ikke være skrevet bedre. Det er jo klubberne med de største budgetter, så det er da en rigtig flot præstation at komme forbi dem udtaler Peder Krogsgaard til jv.dk og bakkes op af sin kollega i SønderjyskE.

- Vi er rigtig godt tilfredse, og det er altid fantastisk med lokalopgørene mod Esbjerg. Der er masser af tryk og fulde huse. Det er godt for ishockeyen, og det er godt for vores region udtaler Klaus Rasmussen til jv.dk.

I kan læse hele interviewet med Peder Krogsgaard og Klaus Rasmussen på jv.dk, men bemærk at der kan være tale om en låst artikel som kræver abonnement.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER