Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Fan-fokus: En supporters følelser og forventninger - Esbjerg

Vi er draget en tur ud på den ishockey-mæssige margueritrute. Turen går forbi de ni ligaklubber, hvor vi har taget fat en i en tilfældig supporter. De får alle stillet de fem samme spørgsmål. Vi er nu kommet til Esbjerg, hvor vi har taget en snak med Anders Petersen

Hvor længe har du fulgt Esbjerg?

Jeg har set ishockey siden jeg var 10 år gammel. Så jeg går ind til min sæson nr. 29.

Hvad er det der gør ishockey til den fedeste sport at følge? 

Jeg er fan af de spillere, der sætter en tackling, hvor de rammer modstanderen 100 %. Jeg kan lide farten på skøjterne og i spillet, og så kan jeg godt lide stemningen i de forskellige haller, hvor fansene synger mod hinanden, og prøver at hjælpe deres hold til at vinde. Jeg kan også godt lide det netværk jeg har fået i de haller jeg er kommet i

Hvad er dit største øjeblik, eller bedste minde som Esbjerg supporter?

Det var DM finalen mod AaB i 2004. Der var en fantastisk stemning i begge haller, og en historisk vild afslutning. Man ikke heller ikke komme udenom VM i 2018 i hjemmebane.

 Hvad er dine forventninger til sæsonen? 

Efter vi har fået en ny træner, så håber jeg han kommer med en større gejst, og sammen med holdet, så håber jeg vi bytter sølvmedaljen ud med guld. Ellers ser jeg frem til masser af god hockey, både på hjemmebane og udebane.

Hele truppen sidder foran dig. Hvad vil du sige til dem?

Det ved jeg godt nok ikke lige hvad skule være. Jeg er ikke den store taler 😊

 

Vi siger mange tak til Anders, og ønsker ham en rigtig god sæson.

Vi vender nu snuden mod øst, hvor vi er klar på en lille rejse på godt 90 km, hvorefter vi rammer Herning.

Husk også at læse hvad fans fra de andre klubber har sagt. Vi har indtil nu været i Frederikshavn og Aalborg
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER