Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Gordie Ballhorn tager en sæson mere hos Esbjerg Energy

Pressemeddelelse:

Den 26-årige canadiske back Gordie Ballhorn er klar til endnu et år for Esbjerg Energy:

- Med Gordie har vi en god allround back. Han har en god professionel attitude, kender sit job, og han er ikke en spiller, du som træner skal bruge meget tid på. Han er solid i sit spil og dygtig på hele banen, så vi er heldige at have folk som Gordie,

fortæller cheftræner Dan Jensen fra Esbjerg Energy.

– Gordie har en professionel tilgang til sit job. At være professionel er ikke kun et spørgsmål om, hvordan du agerer på isen, men om at gøre sit bedste både i hverdagen, under træningen og i kampe, men også efter jobbet på isen er veludført. At være ishockeyspiller stiller krav 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og de krav opfylder Gordie.

Gordie Ballhorn er fra Wetaskiwin, som er en by med godt 12.000 indbyggere i den canadiske provins Alberta. Efter en karriere i canadisk ungdoms- og universitetsishockey rejste den 185 cm høje back i sommeren 2022 til Slovakiet, men skiftede samme sæson til Metal Ligaen. I sommeren 2023 ankom Ballhorn til Esbjerg.

- Min kone og jeg ønsker at komme tilbage, fordi vi blev behandlet godt. Både på og uden for isen. Organisationen tog sig af os og alt, hvad vi havde brug for, og gjorde vores liv godt. Det gør det til et nemt valg at vende tilbage til Esbjerg Energy, fortæller Gordie Ballhorn.

- Jeg synes, Metal Ligaen er en attraktiv liga på grund af de muligheder og den udvikling, ligaen tilbyder. Den giver dig mulighed for at fremme din karriere. Hockeyen er meget konkurrencepræget med en god blanding af danske landsholdsspillere og import af høj kvalitet. Ligaen er et fantastisk sted for yngre spillere at vænne sig til professionel hockey, mens de stadig udvikler deres færdigheder.

Gordie Ballhorn spillede sidste sæson 55 kampe for Esbjerg Energy. Han scorede tregange i grundspillet og tre i slutspillet og tegnede sig for i alt 12 point.

- Vores mål, vores førsteprioritet i den kommende sæson, er at vinde mesterskaberog trofæer. Vi kom til finalerne mod SønderjyskE så tæt på sidste år, og jeg tror, det efterlader os sultne og endnu mere fast besluttede på at vinde det i år, understreger Gordie Ballhorn.

– Gordie Ballhorn er samtidig en rigtig god fyr med et godt mindset, som passer fint ind i truppen. Alle taler pænt om ham, så vi har både en dygtig spiller og et behageligt menneske. Han ved, som nævnt hvad han skal både på og uden for banen, så vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med ham, slutter Dan Jensen

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER