Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Per Jessen

Gratis ishockey-billetter til tidligere udsendte og deres pårørende

Klubberne i Danmarks største ligaer og Danmarks Idrætsforbund (DIF) står sammen om at sende respekt og anerkendelse til tidligere udsendte og deres pårørende, når Veteran Match afvikles for femte år i forlængelse af Flagdagen.

Når spillerne i fodboldens 3F Superliga og NordicBet Liga, Herrehåndboldligaen og ishockeyens Metal Liga løber på banen og på isen den 13. – 23. september, vil der være en særlig stemning til kampene. De er nemlig dedikeret til de danskere, der har været udsendt til verdens konfliktområder – og til deres pårørende!

I alt 45 klubber landet over uddeler gratis billetter til Veteran Match 2024 – og markerer deres anerkendelse med særlige spillertrøjer, flag, bannere, taler over højtaleranlægget og stående klapsalver for de tidligere udsendte og deres pårørende.

Tidligere udsendte og pårørende kan booke gratis billetter på VeteranMatch.dk efter først-til-mølle-princip fra tirsdag den 20. august.

Anerkendelse fra sporten til krigsveteraner og pårørende
I år er det femte gang, Danmarks Idrætsforbund med støtte fra Grundfos Fonden samarbejder med professionelle klubber, divisionsforeninger, kommuner og veteranaktører om at sende anerkendelse til tidligere udsendte fra sportens arena til Veteran Match. Initiativet har i år øget fokus på pårørende.

- Der kan være lang vej hjem efter en udsendelse - særligt mentalt. Både for veteranen og for familien omkring. I DIF Soldaterprojekts 50 landsdækkende Safe Zones for skadede veteraner møder vi de tidligere udsendte hver uge. Derfor ved vi, at idræt har en stærk rehabiliterende karakter, og at anerkendelse får mennesker til at føle sig set Derfor er det også vigtigt, at netop den professionelle idræt anerkender de danske veteraner og deres pårørende, da rigtig mange danskere følger det tæt og kan støtte op om anerkendelsen på stadion og hjemme fra stuerne, siger Frans Hammer, næstformand i DIF og medlem af styregruppen bag Veteran Match.

De særlige spillertrøjer med Veteran Match logo bliver sat på auktion på MatchWornShirt.com. Overskuddet går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts trygge træningsfællesskaber – kaldet Safe Zones – for veteraner med fysiske og psykiske mén.

HER KAN TIDLIGERE UDSENDTE OG PÅRØRENDE FÅ GRATIS KAMPBILLETTER TIL VETERAN MATCH 2024

Metal Ligaen

Herning Blue Fox – Odense Bullsdogs fredag den 13. september kl. 19:30
Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates fredag den 13. september kl. 19:30
Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital mandag den 16. september kl. 19
Rødovre Mighty Bulls – Aalborg Pirates tirsdag den 17. september kl. 19
SønderjyskE Ishockey – Frederikshavn White Hawks fredag den 20. september kl. 19
Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls fredag den 20. september kl. 19
Aalborg Pirates – Herning Blue Fox fredag den 20. september kl. 19:30
Herlev Eagles – Herning Blue Fox søndag den 22. september kl. 15
Frederikshavn White Hawks – Herlev Blue Fox mandag den 24. september kl. 19

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER