Herlev-talent har kurs mod USA
15-årige Freya Ekberg går målrettet efter et skifte over Atlanten for at komme videre med drømmen om en ishockeykarriere.
- Man skal tage til udlandet, hvis man vil noget som pige. Min drøm er at tage til USA og spille hockey. Jeg har søgt scolarship til tre skoler i Boston, og så vil jeg gerne spille hockey ved siden af, da skolerne i USA har hold, man tilknyttes, siger hun til Herlev Bladet.
Til dagligt spiller hun med drengene i Herlev, som ikke længere har et kvindehold i den bedste række. Der må hun til Rødovre, som er en af kun fire klubber på højeste seniorniveau.
- Det bliver meget det samme, når man spiller mod de samme tre klubber. Dansk Ishockey Union skal tage ishockey for piger mere seriøst, og klubberne også øge fokus på piger, forklarer Freya Ekberg.
Drømmen på langt sigt er en professionel kontrakt i PWHL – Professionel Womens Hockey League.