Hvidovre vinder Guld, for andet år i træk i Kvindeligaen
Første periode: Hvidovre var skarpest og udnyttede deres chancer bedst. De havde flest skud på mål og formåede at få annulleret et mål, i tiden 11:37 grundet høj stav, men i tiden 16:22 lykkedes det Line Sofie Ernst at score det første mål, med assist fra Simone Hammer Mørch og Julie Marie Funch Østergaard.
Et mål hvor Rødovres målvogter Caroline Kromann var uheldig at fejlvurdere skuddet, der kommer langs isen, ude fra neutralzone, og går under hendes griber og i målet.
Anden periode: Rødovre kommer mere ind i kampen og bliver bedre til at få afsluttet på deres offensive spil, men Hvidovre får scoret endnu et mål, hvor Julie Jensen får rettet pucken af i luften inde foran målet, med assist fra Josephine Olin Sørensen og Josefine Anderberg Hansen i tiden 26:05
Rødovre svarede igen med et mål af Emma Elizabeth Russell med assist fra Amanda Normann Refsgaard i tiden 33:23
Tredje periode: Bliver den mest spændende og intense af de 3 perioder, Rødovre trækker 3 udvisninger og spiller på et tidspunkt 3 mod 5, hvilket Hvidovres Julie Jensen udnytter og score hendes andet mål, med assist fra Klara Holm.
Rødovre reducerede til 3-2 ved Lilli Pearl Friis-Hansen med assist fra Freya Ekberg og Amanda Normann Refsgaard i tiden 53:47 og herefter bliver det virkelig spændende da det lykkedes Rødovre at holde pucken i Hvidovres zone de sidste minutter.
Det lykkedes dog ikke Rødovre at komme forbi Anna Friis, som har stået en flot kamp og ikke lader noget komme forbi, i de sidste minutter hvor Rødovre har trukket Caroline ud af deres mål.
Kampens mest progressive spillere:
Hvidovre: Julie Jensen, som scorede to mål, og Line Sofie Ernst, som åbnede med den første scoring.
Rødovre: Emma Elizabeth Russell, som scorede et mål og assisterede et andet, og Lilli Pearl Friis-Hansen, som også kom på måltavlen.
Kampen var tæt og spændende med mange skud på mål fra begge hold. Hvidovre havde 24 skud på mål og en redningsprocent på 93% mens Rødovre havde 27 skud på mål og en redningsprocent på 88%
Kampen blev overværet af 400 tilskuere.
Samlet set var det en kamp der ikke kun sikrede Hvidovre endnu en mesterskabstitel, men også viste holdets styrke og sammenhold på isen. Dette resultat lover godt for fremtidens Kvindeliga i Hvidovre
Foto: Daniel Storch