Hvordan gik det Danmarks U18 her til aften?
Lad det være sagt med det samme. Danmark spillede en rigtig god kamp her til aften, men i sidste ende var det akkurat ikke nok.
Danmark - Norge 3-4 STR (2-1, 1-2, 0-0)
Første periode var lige, men Danmark kom bedst ud af det med en føring på 2-1. I anden periode stod der Norge på klart det meste, hvilket 4-12 i skud også vidner om. Norge lavede to mål og vendte kampen, inden Danmark udlignede til 3-3 på et smukt mål. Man slap to mand afsted med målmanden, og pucken blev spillet frem og tilbage igen, inden den blev sendt i nettet.
I tredje periode var Danmark bedst, og spillede rigtig godt. Desværre stod Norges målmand Olivers Freimanis en sublim periode. Specielt danske Gustav Reinert var tæt på flere gange.
Kampen endte i straffeslag, hvor Danmark åbnede med en scoring fra netop Gustav Reinert. Desværre slog Norge til to gange den anden vej, på en ellers yderst velspillende Markus Madsen i det danske mål.
De danske mål i kampen blev scoret af Mikey Bergmann, Mike Westmark og Oliver Green.
Forinden havde Slovakiet og Tyskland mødt hinanden i en intens kamp, som bød på et hav af chancer, og en kavalkade af uskarpe powerplays og afslutninger. Der blev uddelt 11 udvisninger, uden et eneste mål til følge.
Begge hold fortsatte derimod den tendens som Blue Fox har haft gang i i deres seneste to hjemmekamp, nemlig skud på stolpen. Slovakiet måtte se jernet tage fra fire gange, mens Tyskland nøjes med et skud på rammen.
Efter 60 minutter viste måltavlen stadig et par briller, nemlig 0-0. Så kampen skulle i overtid, og her tog det så kun 18 sekunder, før Tyskland havde sikret sig sejren, og det ekstra point.
Efter dagens to kampe ser stillingen således ud:
Placering | Hold | Kampe | Målscorer | Point |
---|---|---|---|---|
1 | Slovakiet | 2 | 7-3 | 4 |
2 | Norge | 2 | 8-6 | 4 |
3 | Tyskland | 2 | 4-4 | 3 |
4 | Danmark | 2 | 5-11 | 1 |