Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Hvordan ser det ud for Esbjerg Energy?

Igen i år tager vi inden sæsonstart et kig på de ni Metal Liga trupper og forventningerne til dem.

Vi ved godt at vi sætter vores bagdel i klaskehøjde da ingen kender de endelige trupper, men vi kommer stærkt tilbage når vi når hen til juletid og meget mere er på plads.

Så er vi kommet til sidste sæsons nummer fem i grundspillet Esbjerg Energy.

De lå lunt i svinget til Final4 kvalifikationen, men smed den i de sidste runder og det samme skete da grundspillet gik ind i slutfasen. 
Her havde de arbejdet dem op på fjerdepladsen, men nederlag i de sidste fem spillerunder sendte dem ned på femtepladsen og det lignede et exit imod Odense i kvarten. Nede 3-2 i kampe fik de vendt det og sikrede dem en semi imod Aalborg, som også blev ekspederet ud i syv kampe, inden det i DM finalen blev til sølvmedaljer efter seks tætte kampe imod SønderjyskE.

Lad os se på den kommende sæsons spillertruppe.

Det ligner på papiret at de starter ud med ligaens bedste målmandsduo.
Nikolaj Henriksen er tilbage i barndomsklubben og her skal han danne duo sammen med Italiensk/canadiske Jacob Smith.

Defensivt er der gensyn med all star backen Jeff King og finske Juuso Walli samt canadiske Gordie Ballhorn.
Phillip Larsen tager også en sæson mere, men rygter siger at holdet må undvære ham i alt fra få uger til to mdr. inden at han er klar.
Der er også blevet plads til Simon Grønvaldt og Mikkel Rask.
Ny tilkommen er Oliver Gatz. En spændende spiller, hvis han kan finde tilbage til niveauet som han havde for to-tre sæsoner siden hos SønderjyskE.

I offensiven er der gensyn med finske Aleksi Halme og canadiske Grayson Downing og her er det lykkedes at holde på det meste af den danske offensive stamme pånær Oliver Kjær og Henrik Mærsk.
Man har dog hentet Lucas Andersen ind som afløser for Kjær.
Man har desuden hentet svenske Oscar Öhman i allsvenskan og amerikanske Nick Master i DEL2.
Ikke mindst (og undskyld at vi glemte dig i første omgang), så er Niklas Andersen returneret til Esbjerg efter fire sæsoner i den bedste tyske række DEL.

Alt i alt ser Esbjerg styrket ud på målmandspositionerne, en anelse svækket i defensiven og lidt status quo i offensiven.
Man har fortsat et importkort at gøre godt med, men mon ikke det bliver gemt indtil kort inden deadline, hvor man bedre kan vurdere hvor der mangler en spiller.

De har en stor kontinuitet i truppen med mange af de samme spillere og det bliver uden tvivl en fordel i løbet af sæsonen.
Final4 har i nogle sæsoner været et sæsonmål og det bør der ikke være tvivl om at de når i den kommende sæson.

Jason Jaspers er skiftet ud med Dan Jensen og assistenten er igen Erik Petersen, så på trænerposten tror vi rent faktisk også at Esbjerg er styrket.

Vi vover det ene øje og gætter på at Esbjerg tager tredjepladsen i grundspillet.

Målmænd:
Nicolaj Henriksen 🇩🇰
Jake Smith 🇨🇦

Backs:
Mikkel Rask 🇩🇰
Juuson Walli 🇫🇮
Jeff King 🇨🇦
Gordie Ballhorn 🇨🇦
Simon Grønvaldt 🇩🇰
Oliver Gatz 🇩🇰
Philip Larsen 🇩🇰

Forwards:
Thomas Mondrup 🇩🇰
Frederik Bjerrum 🇩🇰
Sebastian Skovning 🇩🇰
Tobias Ebener 🇩🇰
Victor Sand 🇩🇰
Rasmus Bjerrum 🇩🇰
Yannick Von Bergen 🇩🇰
Andreas Grundtvig 🇩🇰
Phillip Schultz 🇩🇰
Niklas Andersen 🇩🇰
Aleksi Halme 🇫🇮
Nick Master 🇺🇸
Grayson Downing 🇨🇦
Lucas Andersen 🇩🇰
Oscar Öhman 🇸🇪


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER