Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Hvordan ser det ud for Frederikshavn White Hawks?

Igen i år tager vi inden sæsonstart et kig på de ni Metal Liga trupper og forventningerne til dem.

Vi ved godt at vi sætter vores bagdel i klaskehøjde da ingen kender de endelige trupper, men vi kommer stærkt tilbage når vi når hen til juletid og meget mere er på plads.

Vi starter ud med fra bunden og dermed hos Frederikshavn White Hawks.

Vi behøver ikke rode mere rundt i at holdet i den grad skuffede i sidste sæson - vi ser fremad og går direkte til den kommende sæson.

Sportschef Kasper Kristensen lovede forstærkninger og det har holdet også fået.

Som det ser ud i skrivende stund her ca. 2 uger inden grundspillet starter, så starter holdet ud med syv importspillere.

Målmandsduoen hedder Galansky/Frydkjær.
Hvis White Hawks skal så højt som muligt op i tabellen, så skal førstnævnte stå på noget nær sit bedste niveau og ikke mindst holde sig skadesfri.

I defensiven starter man ud med syv backs, hvoraf naturligvis Santeri Suistio, Jared Freadrich og Jaeden Martin stikker ud. De resterende fire er Mulberg, Iversen, Stenbakken og Søndergaard. 
Der må ikke komme mange skader i de bagerste rækker inden at det ser tyndt ud, men heldigvis har holdet to frie importkort og vi gætter på at et af dem på et tidspunkt vil blive anvendt på en back.

Oppe foran har man beholdt Todd Winder og hentet den notoriske målscorer Jesper Thörnberg ind. 
Man har hentet en vinder- og ledertype ind i Fredric Andersson og så har man sikret sig underskriften fra Thomas Spelling. Dertil kommer navne som Mikkel Bertelsen, Christopher Frederiksen og Thomas Søndergaard.
De ovennævnte spillere kommer helt sikkert til at skulle være dem der sætter flest point ind på kontoen.
De resterende er Skov, Topholt, Jensen, Christensen og Holm.

Jokeren i år er cheftræneren Fredrik Johansson som suppleres af Christian Schoildan - den duo er der store forventninger til.

Holdet har flere profiler end i den forgangne sæson og med det materiale der er på plads, plus muligheden for at hente yderlig to imports ind, så skal trænerduoen spille deres kort virkeligt dårligt, hvis holdet skal ende på niendepladsen igen.
Tegningen er der til en kvartfinaleplads og får holdet hentet de sidste to imports inden at vi er alt for langt henne i sæsonen, så tror vi på at holdet kan spille med om 6-7 pladsen.

Truppen ser således ud:

Målmænd:
Tadeas Galansky 🇨🇿
Kevin Frydkjær 🇩🇰

Backs:
Anton Stenbakken 🇩🇰
Christopher Mulberg 🇩🇰
Mads Falborg Iversen 🇩🇰
Santeri Suistio 🇫🇮
Rasmus Søndergaar 🇩🇰
Jaeden Martin 🇺🇸
Jared Freadrich 🇨🇦

Forwards:
Jesper Thörnberg 🇸🇪
Mikkel Bertelsen 🇩🇰
Christopher Frederiksen 🇩🇰
Jacob Møller Jensen 🇩🇰
Nikolaj B. Christensen 🇩🇰
Sebastian Holm 🇩🇰
Thomas Søndergaard 🇩🇰
Thomas Spelling 🇩🇰
Todd Winder 🇨🇦
Gorm Topholt 🇩🇰
Mikkel Skov 🇩🇰
Fredric Andersson 🇸🇪

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER