Jan Jensen føler ikke der blev lyttet til hans ideer og input
Tidligere idag kom der en pressemeddelse fra Esbjerg Energy, hvori der stod at forwarden David Madsen og assistentræner Jan Jensen var fortid i klubben. David Madsen havde købt sig selv fri og man lod i pressemeddelsen forstå at der havde været uenigheder i trænerteamet og man derfor havde valgt at stoppe samarbejdet.
I dagens udgave af JydskeVestkysten giver den nu tidligere assistenttræner udtryk for at der ikke blev lyttet til hans ideer eller input og at han så plads til forbedringer i klubben.
- Jeg har ikke følt, at der er blevet lyttet til de idéer og de input, som jeg kom med. Jeg mener, at der er plads til forbedringer, når det handler om træningsmiljø og om at agere som professionelle udtaler Jan Jensen til jv.dk
- Der er en årsag til, at præstationerne har været så svingende, men jeg acceptere klubbens beslutning, og jeg bærer ikke nag. Jeg er afklaret, men jeg er ærgerlig. Det skal ikke være nogen hemmelighed slutter Jan Jensen af til jv.dk
Du kan læse hele artiklen med Jan Jensen HER, men bemærk at der kan være tale om en låst artikel der kræver abonnement.
Jan Jensen's cv fortæller at han tidligere har været sportschef hos EIK samt assistenttræner hos SønderjyskE og Esbjerg Energy.
Der er endnu ikke kommet noget ud om Jan Jensens fremtidsplaner.
Der begynder dog allerede at florerer rygter om at forwarden David Madsen bliver i ligaen og at det ikke er i Jylland.