1 spilledags karantæne til Jacob Schmidt-Svejstrup samt bøde til SønderjyskE
Bøde til SønderjyskE ishockey på 25.000 kr.
Udvalget for Spillersikkerhed
-
Afgørelse 4, 2024-2025
Spiller: Jacob Schmidt-Svejstrup, SønderjyskE
Forseelse: Physical Abuse of Officials, som blev vurderet til Game Misconduct på isen.
Kategori
1 – Uforsigtig
Karantæne
1 kampdag, som skal afsones i følgende kamp i Metal Ligaen:
29-10-2024 19:30 Aalborg Pirates - SønderjyskE
Hændelsforløb og udvalgets afgørelse
I overtidsperioden i kampen mellem SønderjyskE og Odense Bulldogs
den 25. oktober i Metal Ligaens grundspil reagerer SønderjyskE boksen
på det, de vurderer som værende en for tidlig udskiftning og dermed
spil med for mange spillere af Odense Bulldogs.
Som en del af reaktionen ses en stående Jacob Schmidt-Svejstrup
gestikulere voldsomt og derefter, med stavens nederste del, udføre en
hooking-bevægelse på kampens ene linjedommer.
For handlingen, som udvalget vurderer til at være forsætlig, men ikke
voldsom, idømmes Jacob Schmidt-Svejstrup derfor karantæne i én
spilledag.
Da forseelsen sker fra spillerboksen og under SønderjyskEs sportslige
ledelses direkte ansvar og ikke på isen, har udvalget ydermere valgt at
fordele ansvaret mellem spiller og klub og derfor idømmes
SønderjyskE en bødestraf på DKK 25.000,- for forseelsen.
UDVALGET FOR SPILLERSIKKERHED
Henrik Klinkvort
Udvalgsformand