Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Jason Jaspers: Målet har hele sæsonen været guld, så vi er slet ikke færdige endnu

Esbjerg Energy havde ryggen mod muren tirsdag aften i Aalborg, men via en stærk 3-0 sejr over de regerende mestre sikrede vestjyderne sig adgang til årets DM-finaler.

I et længere interview med JydskeVestkysten fortæller cheftræneren at han var glad for at se sit hold spille uden nerver og bruge kræfterne rigtigt alt imens at de spillede disciplineret ishockey.

Jason Jaspers havde også lyst til at feste hele natten, men finalerne starter allerede på fredag.

- Egentlig har jeg jo lyst til at fejre hele natten, men vi har stadig et stykke arbejde foran os. Målet har hele sæsonen været guld, så vi er slet ikke færdige endnu udtaler Jason Jaspers til JydskeVestkysten.dk

DM-finalerne bliver imod lokalrivalerne fra SønderjyskE - et hold de overordnet set har spillet tætte kampe mod i indeværende sæson.

De to DM-finalister har mødtes 6 gange i denne sæson og det har kastet to sejre af sig til Esbjerg, hvoraf en er i overtid, samt fire sejre til SønderjyskE.

Finalerne starter fredag aften i Vojens og fortsætter søndag eftermiddag i Esbjerg.

I kan læse hele interviewet med Jason Jaspers på jv.dk, men bemærk at der kan være tale om en låst artikel som kræver abonnement.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER