Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Jason Jaspers: Vi skal skyde brystet frem og finde stoltheden frem

Kampoptaktsmeddelelse:

Det er vind eller forsvind for Esbjerg Energy når vestjyderne i morgen tirsdag kl.19.00 tager imod Odense Bulldogs i kamp 6 i kvartfinaleserien mellem de to hold i Granly Hockey Arena:

- Hvis vi vinder tirsdag, fremkalder vi en altafgørende kamp 7 i serien. Hvis vi taber får Odense den fjerde sejr, som sikrer dem avancement til semifinalerne, så det er ”vind eller forsvind” for os. Et nederlag og sæsonen er slut for os, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.

- Odense har to ”matchbolde” og det skal vi forholde os til. Sådan er det at spille slutspil. Men intet er givet på forhånd og det er velkendt, at den fjerde sejr ofte er den vanskeligste at sikre. En sejr og begge hold har matchbold i en altafgørende kamp 7. To sejre og vi er videre til semifinalen.

Efter en god fredag aften, hvor Esbjerg Energys Andreas Grundtvig sikrede en overtidssejr på 3-2 i femte periode mod Odense, tabte vestjyderne søndag eftermiddag med 4-0 i Spar Nord Arena i Odense. Med sejren fører ”Bulldogs” serien med 3 sejre mod 2.

- Jeg synes ikke, at alle ”bar nok til bordet” i kampen på Fyn søndag eftermiddag. Udefra kunne flere spillere se trætte ud, for vi manglede at færdiggøre de små detaljer og det lykkedes Odense at straffe os. De havde effektiviteten, som vi manglede i den kamp.

- Men vi spiller slutspil og det er nu tingene afgøres. Vi kan ikke sidde tilbage og hænge med hovederne. Vi skal skyde brystet frem og finde stoltheden frem. Det lykkedes for Odense efter nederlaget her fredag. Vi skal gøre det samme nu, forklarer Energy-coachen.

De tre øvrige kvartfinaleserier er afgjort. Herning og SønderjyskE gjorde ”rent bord” mod Herlev og Rungsted. Aalborg vandt deres serie mod Rødovre med 4-1.

- Særligt en detalje manglede at falde på plads for os søndag. Vi manglede effektivitet foran målene. Vi manglede ikke mindst at score. Det er målene som afgør ishockeykampe, så den detalje skal vi have rettet til tirsdag.

- På en positive side kan vi konstatere, at vi skaber en del chancer. Når vi rammer stolperne og pucken ”danser tæt på målstregen” er der tale om små ting. Vi må ikke lade os presse. Ikke blive for krampagtige. Men holde fast i, at i gør meget rigtigt og løsne lidt op på grebet om staven, så har vi gode muligheder, slutter Jason Jaspers.



 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER