Kampoptaktsmeddelelse:
I aften kl. 19.00 spiller Esbjerg Energy den sidste kamp før jul, når Esbjerg Energy gæster Herning Blue Fox i Kvik Hockey Arena.
– Der venter os en ny stor kamp. Det er en ny udfordring, men samtidigt må vi sige, at alle kampe er vigtige. Vi skal være klar til en vanskelig opgave i Herning, som har præsteret godt i denne sæson og som har et stærkt hold, så vi får brug for at forbedre ting i forhold til fredagens indsats i Aalborg, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.
– Heldigvis ligger kampene tæt, så vi har en mulighed for at revanche nederlaget deroppe. Der var opløftende elementer, men generelt må jeg sige, at vi ikke bød ind med nok imod Pirates. Vi er i en proces, hvor vi bygger holdet op og har brug for pointene, så vi skal kort og godt tilbage på sporet, når vi tirsdag spiller i Herning.
Herning Blue Fox har spillet 28 kampe og er noteret for 56 point. Esbjerg Energy har spillet 27 kampe og har 35 point. Vestjyderne stiller til kampen med et friskt 5-3 nederlag til Aalborg i bagagen. Midtjyderne har tabt de to seneste kampe til Herlev Eagles og Frederikshavn White Hawks med 0-1 og 1-6.
– Herning har generelt fået en god start på denne sæson og jeg kender deres cheftræner Pekka Tirkkonen fra da jeg selv spillede. Han har gjort et godt arbejde og tager altid udgangspunkt i et stærkt taktisk fundament. Spillermaterialet er også stærkt, med en rigtig god stamme af danske spillere og mange udenlandske spillere på plads.
– Derfor må vi ikke tage let på opgaven. Hvis vil skal hente point kræver det, at vi viser Herning respekt. Vi havde mulighederne i Aalborg og var foran to gange, men udnyttede ikke chancen. Vi så trætte ud deroppe og de så ud som om, vi havde tunge ben. De så friske ud og vi skal også se friske ud i Herning, pointerer Energy-coachen.
Esbjerg Energy tabte årets første kamp til Herning med 4-1 i september, men har både i oktober og november besejret ”Blue Fox” med 4-0.
– I Herning venter den sidste kamp inden jul, og vi vil gerne gå til jul med en sejr. Jeg elsker julen og har flere gange fejret julen i Europa. Det er jo uden min biologiske familie, men så fejrer jeg den med min kæreste. Inden vi kommer så vidt, er der arbejde at gøre og man kan roligt sige, at jeg ønsker mig en sejr som en tidlig julegave, slutter Jason Jaspers.






























