Mads Kongsbak Klyvø: Jeg startede i Frederikshavn

Vi har fået en snak med Mads Kongsbak Klyvø om hvordan det er gået til at han er endt i Frölunda HC i Sverige.

Hvor har du fået din ishockey-opdragelse?
Jeg startede i Frederikshavn Ishockey Klub (FIK), da jeg var 5 år gammel. Det var nok meget, fordi min storebror spillede. Jeg har altid set op til min storebror, og jeg har skulle stå lidt på tæer for at være med. Jeg spillede også fodbold i en del år, men ishockey var den fedeste sport for mig, og derfor var det let at vælge ishockeyen, da det kom til det. 

 

Hvordan har din ungdomskarriere været i Danmark inden du flyttede til udlandet?

Jeg har altid spillet i Frederikshavn. Vi havde en meget stærk årgang, hvor der var rigtig mange som var gode, og som rigtig gerne ville blive gode og nå langt med deres sport. Så der var stor passion og vilje på holdet i det daglige. Jeg har stadig tæt kontakt med mange af de gamle holdkammerater fra Frederikshavn.

Min sidste sæson i Frederikshavn, nåede jeg at få debut på Frederikshavn White Hawks. Jeg fik 8 kampe heraf 6 kampe i slutspillet, inden vi røg ud til Herning. Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at spille senior ishockey med nogle af de største profiler i dansk ishockey. Det var kampe på øverste hylde. Man lærer rigtigt meget af både at spille med og imod så dygtige spillere.  

Jeg har også haft nogle gode hockeyoplevelser med camps og turneringer i udlandet, hvor jeg har mødt spillere på tværs af klubber i min egen årgang.

Hvordan kom det i stand at du flyttede til Sverige?

Jeg var på en sommercamp i Frederikshavn i 2019, hvor der var et samarbejde med Frölunda. Der var min nuværende svenske træner Sebastian Pihl en del af trænerteamet. Han syntes, at jeg gjorde det godt. Han tog mig til side til en snak og inviterede mig til Sverige til nogle træninger. Jeg besøgte klubben løbende, når det passede med klub og skole. Og på den måde var det let at sige ”ja tak” til aftalen med Frölunda. Min storebror har spillet i både Malmö og Troja Ljungby i Sverige, så jeg kendte lidt til det svenske set-up, og jeg vidste lidt om, hvad jeg gik ind til.

Hvordan synes du så din sæson er gået?

Jeg synes, at det var megafedt at komme over i et helt andet og meget professionelt træningsmiljø. Alle på holdet yder 100 % hver gang til træning. Der er virkelig et godt set-up med morgentræning, hockeygymnasium og træninger, der ligger på rigtig gode tidspunkter.

Jeg har også været med på U18 landsholdet i år, jeg var så heldig at jeg også blev udtaget til U20 landsholdet. Det er nogle fantastiske oplevelser at repræsentere sit land med ungdomslandsholdene.  

Jeg kan se på Elite Prospect, at du også har fået en del point på kontoen?

Jeg lå på et tidspunkt nr. 1 på topscorerlisten i J18 region syd.
Pointene tænker jeg nu ikke så meget over. Jeg prøver bare at spille, så godt jeg kan, og kommer der så nogle point, ja så er det jo bare fedt.

 Hvordan bor du og hvordan ser en normal dag/uge ud for dig? 
Vi har træning morgen og eftermiddag/aften mandag, onsdag og fredag samt torsdag eftermiddag/aften. Vi slutter den daglige træning senest kl. 19, så det er tidligere end jeg er vant til ”hjemmefra”. Tirsdag har vi træningsfri til restitution, men nogle gange går vi over på ”fri is” og er kreative med skud og frit spil. Vi spiller to kampe i løbet af ugen. Før jul spillede vi torsdag og søndag, så der var det også træning om lørdagen. Vi spiller normalt en kamp ude og en kamp hjemme, fordi vi ikke har så langt. Det nordligste vi spiller, er Vita Hästen som ligger i Norrköping og det sydligste er Malmö / Karlskrona. Nu efter jul spiller vi mod øst, og så skal vi også til bla. Stockholm. Hvis vi placerer os blandt de 4 bedste, skal vi endnu længere, da vi så også møder hold fra region nord og vest, som eksempelvis Luleå, der ligger 1250 kilometer mod nord. Så må vi krydse fingre for, at vi skal flyve, for 15-16 timer i en bus bliver en lang dag.    

Jeg bor i en ny lejlighed på ca. 40 m2 med altan og nye hvidevarer. Det tager ca. 15 min at gå til hallen. Vi kører også meget med sporvogn både til hal og Katrinelund gymnasiet. Det fungerer super godt. Der bor en del spillere fra holdet heromkring, så vi kan følges ad til træning og skole. 

Hvordan går det med at klare det huslige?
Det tog lidt tid, men jeg synes det gik ok hurtigt at lære det, så det var fint. Man lærer det jo, når man skal og ikke har andre muligheder. 

Men vi får morgenmad i hallen de dage vi har morgentræning. I skolen er der mad i kantinen til frokost, og sportseleverne kan bestille en madpakke ”to go” efter skoletid. Om aftenen efter træning får vi også mad i hallen. Nogle gange laver jeg også noget ekstra derhjemme. 

Hvilken ret får du så 6 kokkehuer i?

Jeg er klart bedst til at koge pasta. Og så har jeg min mors fryseretter med kylling i karry osv. som jeg bare skal varme, så det er jeg også ved at være god til.

Hvor tit har du besøg af din familie?

Mine forældre kommer faktisk ret tit, nu bor vi jo også lige ovre på den anden side af vandet. Jeg vil tro, de kommer et par gange om måneden. Det er super dejligt. 

Hvordan ser du niveauet i forhold til at spille i Danmark? 
J18 i Sverige er væsentligt mere prof og konkurrencepræget. Sporten er bare større i Sverige. J18 ligger ca. på lidt bedre niveau end U20/1 div. i Danmark, når vi spiller inden jul. Men til turneringen efter jul kommer vores bedste 06 spillere ned på holdet fra J20, og så højnes niveauet yderligere. 

Men før jul har vi også kampe mod bundholdene, hvor vi f.eks. vandt 9-0 mod Kungälvs. De kampe er ikke så sjove.     

Hvordan ser du chancerne i slutspillet?                     

Nu ligger vi nr. 1 i ligaen, i det som hedder ”Nationell Syd”, men det er meget tæt lige nu om de øverste 4 pladser. Det endelige slutspil starter slut februar, hvor top-4 fra nord og syd mødes, så jeg krydser fingre for, at vi kommer med der. 

Jeg synes vores chancer er gode. Vi har kun tabt 2 kampe i år ud af 31, men når de andre klubbers spillere kommer ned fra J20 kan niveauet ændre sig en del på de forskellige hold. 

Hvad laver I, når der er fridage eller når sæsonen slutter? 

Jeg går til fri is i hallen, hvor man kan selvtræne ellers tager jeg hjem og slapper af, spiller PlayStation med de andre, og nogle af de gamle venner fra Frederikshavn, så kan jeg også stadig holde kontakten til de gamle venner derhjemme.

Ingen damer? 

Nej meget rutine, men vi møder damespillere i skolen, hvor der er 2-3 som spiller SDHL og nogen spiller i dameligaen, men det er ikke nogen jeg som sådan har kontakt med andet end i skolen.

Hvad har været det mest spændende ved at spille i udlandet?

Det fedeste er nok at møde en masse nye spillere, spille en masse hockey, lære en masse nye mennesker at kende samt at lære en helt ny træningskultur at kende.

Nu når du bor i Frederikshavn, har du det lidt med svensk som Sønderjyderne har det med tysk?

Nej overhovedet ikke, jeg kunne sige ”Mit navn er Mads” og lidt til husbehov. 

Så den første tid følte man sig lidt dum - ikke så meget på isen for der er ishockeysproget næsten det samme, men mere i omklædningsrummet, når vi laver sjov med hinanden, var det svært i starten. Jeg synes nu, at jeg er kommet godt efter det. 

Live - Sportsnyheder