SønderjyskE tager i aften imod Herning Blue Fox til deres fjerde træningskamp i denne sæson.
I fredags slog SønderjyskE lokalrivalerne fra Esbjerg og og selv om Mario Simioni synes at det er sjovere at vinde, så vil han hellere at hans spillere får justeret deres pasningsspil.
– Det naturligvis alt andet lige sjovere at vinde end at tabe, men lige nu er det primære at få spillet på isen til at flyde. Hvis man så kampen i Esbjerg, så bemærkede man nok at vores pasningsspil ikke var helt i top og her skal vi i kampen imod Herning se om ikke vi kan forbedre det. Vi ved at Herning altid spiller godt når de er på besøg hernede, så vi skal lige som i kampen imod Esbjerg, forsøge at sætte 60 minutters ishockey sammen udtaler Mario Simioni til klubbens hjemmeside.
Herning Blue Fox spiller deres fente træningskamp, hvor de fire forgående har budt på 2 sejre og 2 nederlag.






























