Tragedie i USA: 64-årig målmand dør midt under kamp
I Jacksonville, Florida, udviklede en fuldstændig uskyldig situation, som ingen tænkte nærmere over, sig pludselig til en kæmpe tragedie.
Community First Igloo lagde is til en “voksen” kamp mellem Kraken Bears og Fireballs. Det er en form for old boys kamp.
Den 64-årige målmand, hvis navn stadig holdes hemmeligt, reddet en afslutning med brystet. Det var der ikke noget specielt ved. Men i øjeblikket efter fik han det skidt, hvorefter han forlod isen ved egen hjælp.
På bænken udtaler vidner, at han skulle have udtalt, at han ikke havde det godt. Kort efter kollapsede han. Der blev omgående givet førstehjælp, og ringet efter en ambulance. Men det var for sent. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
Manden har ingen historik for sygdomme, eller andre medicinske tilstande, hvilket blot gør det pludselig dødsfald endnu mere mystisk.
Politiet undersøger stadig årsagen. De ved endnu ikke om puckens kontakt med brystet har noget med det at gøre.
Tragedien har ramt lokalsamfundet hårdt. Det fylder rigtig meget, også hos det lokale ECHL-hold Jacksonville Icemen, der er en del af Buffalo Sabres. Her overvejer man flere tiltag, som at spille med sørgebind eller holde stilhed før næste hjemmekamp.