Mikkel Aagaard: Vi skal bare fortsætte med at arbejde og holde os til gameplanen
Inden dagens VM-kamp mellem Danmark og Norge fløjtes i gang, fik Viaplay en kommentar fra danske Mikkel Aagaard.
“De første 2 indledende kampe har vi arbejdet hårdt for hinanden, så vi skal bare fortsætte med at arbejde og holde os til gameplanen”, fortæller Aagaard til Viaplay.
Ligesom kaptajn Jesper Jensen Aabo, synes Mikkel Aagaard ikke, at de 4 testkampene mod Norge betyder noget, inden dagens opgør:
“Overhovedet ikke. En testkamp er en testkamp, og når det er VM så er det noget helt andet”, fortæller den 28-årige dansker til Viaplay.
For mange spillere vil Norge nok betragtes som en “hademodstander”, og ifølge Mikkel Aagaard skyldes det muligvis, at man møder mange af de norske spillere i løbet af sæsonen:
“Man spiller meget mod de samme spillere i løbet af sæsonen, og man får ligesom det her lille hadeforhold. Det er det samme for Norge, kunne jeg forestille mig. De vil gerne vinde mod Danmark. Man kan bare elske at vinde de kampe”, afslutter Aagaard over for Viaplay.
Kampen mellem Danmark og Norge starter kl 16:20.