LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Oliver Otte Okstrøm

Murray om Seldrup: Hvis du mangler selvtillid, så vask bilen og bliv klippet

Blue Fox-cheftræner Garth Murray er ikke det mindste bekymret for sin danske keeper.

Hockeymagasinet i KVIK Hockey Arena:

Herning Blue Fox led sæsonens blot fjerde nederlag, da de tabte 5-7 til Esbjerg Energy. Det var en kamp, hvor Blue Fox-cheftræner Garth Murray allerede efter første periode pillede sin målmand Mathias Seldrup ud, efter at fire mål var gået ind bag ham.

Det samme skete senest, da Seldrup startede en kamp for herningenserne i et opgør mod Sønderjyske.

I et interview med Hockeymagasinet forklarer Murray sit valg denne gang, og han er ikke bekymret for Seldrup.

- Han er professionel. Han har været i ligaen i lang tid, og jeg tror, han er frustreret over sin egen præstation. Ligesom mange andre på vores hold spiller han både her og der, og det kan gøre det svært rigtigt at få ham i gang, siger han og fortsætter:

- Som trænere er det et kort, vi kan spille, fordi vi mente, at det var det, holdet havde brug for i det øjeblik. Han har været i ligaen længe og har også været omkring landsholdet, så vi forventer, at han rejser sig igen og viser, hvad han kan, lyder det fra Murray.

Han understreger endvidere, at det ikke er en mulighed for spillerne at gå ned mentalt.

Desuden hev Murray et citat frem, som passede til situationen.

- Jeg har engang hørt fra en klog mand: Hvis du mangler selvtillid, så gå ud og vask din bil og få en klipning, fastslår Murray, som understreger, at det nu handler om at komme tilbage til arbejdet – ligesom det gælder for resten af holdet.

Der venter allerede en ny kamp på tirsdag, hvor Blue Fox møder de forsvarende mestre fra Odense Bulldogs på udebane.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder