Radim Piroutek: De scorer på deres chancer, altså på vores dumheder
Piroutek havde is på hånden, da han aflagde visit i interviewboksen.
JFM Play fik en snak med Odense spilleren efter 5-2 nederlaget til Sønderjyske.
“De scorer på deres chancer, altså på vores dumheder, og det gør vi så ikke. Eller i hvert fald ikke nok.”, sagde Piroutek om kampen.
“Vi skal selvfølgelig minimere vores fejl. Og så synes jeg egentlig godt, at vi kan være lidt mere rolige med pucken, når vi har den. Når vi er lidt mere rolige, så kan vi sagtens spille den ud, og det viste vi også her i 2. periode og til sidst. Og ja, så bare bevare presset, når vi endelig har presset, og så have den samme intensitet, som vi havde i 2. periode. Så skal det nok gå.”, svarede han, til hvad der skal arbejdes med til næste kamp.