I verdens stærkeste liga, NHL, er der igen i år rift om pladserne der giver adgang til sæsonens slutspil. I sidste omgang “Året på hæld” dykkede vi længere ned i Metropolitan Division. Vi tager i denne omgang et kig på Atlantic Division og gør kort status for hvert enkelt hold samt divisionen som helhed.
Boston Bruins fører suverænt i den tætpakkede Atlantic Division. Holdet har haft en forrygende start på sæsonen, hvor især 1. kæden med David Pastrnak, Brad Marchand og Patrice Bergeron har været usandsynligt farlige. Førstenævnte, Pastrnak, har bombet løs siden første fløjt og har indtil videre sat 30 mål ind. Trioen har båret holdet langt allerede nu, men er suppleret af den stærkt spillende målvogter Tuuka Rask. Foruden den stærke trio, så besidder Boston en solid defensiv der er anført af den bombstærke slovakiske back, Zdeno Chara. Den 42-årige back er stadig en klippe i forsvaret, men har fået selskab af den offensivt dygtige back Torey Krug, samt backtalentet Charlie McAvoy. Den offensivt skarpe trio bliver derudover komplimenteret af den teknisk stærke center, David Krejci samt amerikanske Charlie Coyle, der har vist sig at passe godt ind i Bostons spilsystemer. Klubben har været nærmest uovervindelige på hjemmebane i år, hvor de kun har tabt 1 kamp i ordinær spilletid. Hvor langt Boston kan gå i år virker til, at være et spørgsmål om held i forbindelse med at forblive skadesfrie på deres nøglespillere.
Boston Bruins er efterfulgt af den stærkt medieomtalte klub, Toronto Maple Leafs. Toronto havde en turbulent start på sæsonen, hvor nyerhvervede Tyson Barrie samt Alexander Kerfoot ikke kom så godt fra start som ventet. Ligeledes havde Frederik Andersen en notorisk middelmådig oktober måned, hvor den danske målmand med tiden har fået ramt sit sædvanlige stabile og høje niveau. Klubben smed efter 23 kampe forhenværende træner Mike Babcock for porten og AHL-træneren blev hentet ind som erstatning. Resultatet af dette skift har været positivt, hvor det slagkraftige hold fra Toronto har virket til at have genfundet magien. Holdet er ledt an af Frederik Andersen i målet af størstedelen af kampene, hvor det offensive ansvar bliver båret af flere store profiler som Auston Matthews, John Tavares, Mitchell Marner, William Nylander og rookie Ilya Mikheyev. På backlinien, hvor Toronto har været udsat for utallige trade-rygter grundet defensive brister i flere kampe, står skøjte- og pasningsstærke Morgan Rielly, Jake Muzzin samt ovennævnte Tyson Barrie. Med trænerskiftet og den nye trænerkultur på bænken i Toronto, ser holdet for alvor ud til, at have fundet sin plads i ligaen. En slutspilsplads virker ligeledes aldeles sandsynlig med det mandskab der findes på holdkortet.
Den tætpakkede division rummer også Torontos evige rivaler, Montréal Canadiens. Et hold der gennemgik en form for rebuild på meget kort tid og med flere små og store trades pludselig begyndte, at spille en god omgang ishockey der vandt kampe. C’et bæres af back-veteranen Shea Weber, der med sit lyn af et slagskud styrer første powerplay i den canadiske klub. Veteranen får støtte fra veteranen Jeff Petry samt Ben Chiarot der blev hentet i Winnipeg Jets i sommer. Bagstopperen er vanligt den canadiske målmand i verdensklasse, Carey Price. De offensive indslag skal findes hos den arbejdsomme Brendan Gallagher, tjekkiske kreatør Tomas Tatar, canadiske talent Phillip Danault og Max Domi. Max Domi havde især stor andel af Montréals succes sidste sæson med sine 72 point i 82 kampe. Yderligere skal skadede Jonathan Drouin også nævnes, som har sine bedste år foran sig efter han blev tradet fra Tampa Bay Lightning for to sæsoner siden. Den unge canadier synes, at have fundet sin plads i klubben og vil med tiden kun blive bedre. Om Montréal har nok bredde på begge sider af pucken skal forblive et spørgsmålstegn, men kan gå hen og blive en akilleshæl for den traditionsrige klub.
Hvad angår bredde, så kan Montréal se sig omkring hos Florida Panthers, der besidder stor bredde. Klubben hentede i sommer den russiske klassemålmand Sergei Bobrovsky til klubben, på en svimlende kontrakt til 10 mil. dollars. Yderligere shoppede klubben også backveteranen Anton Strålman, Noel Accari og Brendan Connolly. Bredden var på papiret sikret og en især farlig top-6, ført an af finske Aleksander Barkov samt allround-angriberen Jonathan Huberdeau. Duoen er suppleret med russiske Yevgeni Dadonov, Vincent Trocheck og Mike Hoffmann. Alle nævnte har ramt 20 mål i karrieren indenfor de seneste to sæsoner, så det er ikke fordi det offensive talent er forsvundet i sandet hos Florida-mandskabet. Det er nærmere defensiven, eller mangel på samme i først halvdel af sæsonen. Bobrobsky har haft det svært mellem stolperne og er først nu ved, at finde sit niveau. Yderligere har defensiven haft problemer med at lukke af og har resulteret i at Florida er på listen over de 10 hold der lukker flest mål ind lige pt. Dog ser holdet på papiret enormt skræmmende ud og især, hvis det defensive aspekt i spillet for alvor bliver skærpet. Florida ligger i tæt ræs med næsten samtlige hold i divisionen pånær Boston og bundpropperne Ottawa og Detrot. Huberdeau & Barkov bær pt. holdet på ryggen offensivt med henholdsvis 55 og 45 point.
Sidste år indtog Tampa Bay Lightning scenen i NHL med en fremragende sæson hvor flere af de store stjerne for holdet havde en vanvittig sæson i et offensivt perspektiv. Nikita Kucherov, Brayden Point og Steven Stamkos kanonerede målene ind og assisterne blev sat ligeså flot ind på kontoen. I år er der noget anderledes: Den offensive slagkraft holdet sad på sidste sæson, har været noget ustadig i denne sæson. Trioen nævnt ovenfor gør det stadig rigtig flot, men resultaterne har været svingende og hvor defensiven har båret præg af flere defensive brikker forlod holdet i sommer. Victor Hedman, den store svenske klippe, leverer stadig højt niveau både offensivt samt defensivt og sidder på nuværende tidspunkt på 2. pladsen på den interne topscorerliste i Tampa Bay. Målmand, Andrei Vasilevsky, har dog haft store problemer kontra sidste sæson hvor redningsprocenten er på beskedne 90,9, hvor han sidste sæson stod med 92,5% i redningsprocent. Det er en væsentlig forskel på niveauet holdet har fået mellem de røde stolper og mon ikke, at russeren vender stærkt tilbage i sidste halvdel af sæsonen. Holdet er, uden tvivl, et usandsynligt stærkt hold både offensivt og defensivt hvis de kan få genskabt den offensive magi fra sidste sæson og russiske Vasilevsky får samlet selvtilliden op fra isen. I så faldet det sker, så ligner Tampa Bay et hold der igen er klar til en omgang playoff-hockey, hvor især Alex Killorn har tur i den i denne sæson.
Med offensiv slagkraft som keyword hos Tampa Bay Lightning, så er Jach Eichel hos Buffalo Sabres i gang med en fremragende sæson. Som det ser ud lige nu, så kan amerikaneren ende på over 100 point i denne sæson, hvis han fortsætter i samme rille. Den dygtige skøjteløber med et drøn af et håndledsskud, har i denne sæson fået selskab af svenske Victor Olofsson, rookien, der i den grad ved hvor målet står. Forwarden er lige nu den mest scorende rookie i ligaen, men er desværre løbet ind i en skade, som kommer på et uheldigt tidspunkt for klubben. Foruden Eichel samt Olofsson er holdet båret an af teknikkeren Sam Reinhart, der godt kunne gå hen og have en bedre sæson pointmæssigt end sidste sæson, da han producerede 65 point i grundspillet. Reinhart har rundet de 30 point, men løber Buffalo ind i endnu en stime af sejre, som de har gjort flere gange i løbet af sæsonen, så kunne han sprænge sin egen pointskala og ende på +70 point. Rasmus Ristolainen leder defensiven hos Buffalo, hvor det svenske backtalent Rasmus Dahlin samt Jake McCabe supplerer. Især Dahlin deltager i det offensive spil, hvor Ristolainen samt McCabe tager sig af to-vejs-spillet. Finske Henrik Jokiharju ser spændende ud for fremtiden og har flair for især den offensive del af spillet. Buffalo mænger sig med størstedelen af divisionen om en plads i slutspillet og klubben har været ramt af en del skader hvor især måltyven Jeff Skinner samt Marcus Johansson har givet holdet færre offensive strenge at spille på. Svenske Linus Ullmark holder et udmærket niveau i målet, men om han kan stjæle nok kampe for klubben må tiden vise, ligeså vel om Jach Eichel fortsat kan bære holdet på skuldrene til en billet der giver plads i slutspillet.
Næstsidste hold i divisionen er Ottawa Senators. Holdet der i 2017 var i Conference Finals og tabte til Pittsburgh Penguins, har siden da været noget af en rutchebanetur igennem. Holdet har siden da og hold fast – haft over 15 spillere der har forladt holdet. Mandskabet er derfor igang med en gedigen genopbygning af holdet, som nu er ledt an af det unge backtalent Thomas Chabot, der er den mest spillende back i hele NHL med over 26 min. pr. kamp i gennemsnit. Den yngste Tkachuk, nemlig Brady Tkachuk, har også haft en fin start i NHL især i det perspektiv at han befinder sig på et af de dårligste mandskaber i hele NHL. Den unge canadier satte 45 point ind på kontoen sidste sæson og hans old-school tilgang til spillet som sin bror og far, nyder Ottawa godt af og vil det uden tvivl også i fremtiden med forudsætningen om at han udvikler sig endnu mere. Craig Andersson & Anders Nilsson gør det, med udgangspunkt i at de står for et af de dårligste hold i ligaen, ganske fint med redningsprocenter over 90% begge to. Foruden ovennævnte spillere, så har lyspunktet også været Anthony Duclair der har været flere NHL-klubber igennem forinden han alvor fandt sin plads. Han er på nuværende tidspunkt topscorer og er derudover udtaget til Allstar-kampen, selvom John Tortorella ikke havde nogle pæne ord at sige om ham da han spillede for Columbus Blue Jackets. Ottawa Senators har en hård halv-sæson foran sig, hvor man må formode de formentligt vil trade sig til flere draft-valg til næste års draft, hvor netop nævnt Duclair kunne være en god brik i det puslespil. Afrundende skal Mikkel Bødker nævnes, som i størstedelen af sæsonen har været sat af holdet og er blevet set træne som back i Ottawa forinden det nye år. Det tegner sig ikke godt for den danske forward, der bær en løntung kontrakt med sig på 4 mil. dollars.
Sidste hold i Atlantic Division er Detroit Red Wings. Den traditionsrige klub der i øverste ledelseslag er ført an af legenden Steve Yzerman, der lavede mirakler i Tampa Bay Lightning under hans periode som General Manager. Holdet han har overtaget er dog væsentligt anderledes, da Detroit sidder på flere ældre forwards, backer og målmænd, der formentligt allerede nu har skulle haft taget deres sidste skøjtetag i verdens bedste liga. Frans Nielsen blev i sæsonstarten nedgraderet i hans rolle på holdet grundet Valteri Filpulla blev hentet til klubben og har siden da ikke givet meget lyd fra sig. 4 point har danskeren smidt af sig, på et Detroit mandskab der dog har flere unge talenter i deres pipeline, som Dylan Larkin, Anthony Mantha, Tyler Bertuzzi samt lynhurtige Andreas Athanasiou. Detroit er dog låst af flere kontrakter da forhenværende GM, Ken Holland, indgik løntunge kontrakter med flere spillere samt gav dem muligheden for no trade clause, som giver spilleren ret til, at delvist bestemme hvor de gerne vil trades til. Udgangspunktet er svært for Steve Yzerman, som formentligt gerne så et yngre Detroit mandskab på banen hvor få veteraner kunne agere støttepæle til de sultne unge talenter. Realiteten er dog anderledes og Detroit spiller objektivt set for et højt draftvalg til næste års draft, som ville kunne bidrage til en hurtigere genopbyning af holdet. Lyspunkterne er at finde i de offensive talenter nævnt ovenfor og en Frans Nielsen der uden tvivl giver disse spillere små fif fra en karriere der tæller næsten 900 NHL-kampe på CV’et. Detroit befinder sig på nuværende langt ude slutspillet og vil med stor sandsynlighed gøre det resten af sæsonen.
Stillingen er følgende i Atlantic Division:
1. Boston Bruins 59 point
2. Toronto Maple Leafs 51 point
3. Tampa Bay Lightning 48 point
4. Florida Panthers 47 point
5. Buffalo Sabres 43 point
6. Montréal Canadiens 42 point
7. Ottawa Senators 37 point
8. Detroit Red Wings 32 point
Boston Bruins ser fortsat ud til, at have hockeyguderne med sig. Resten af sæsonen vil bære præg af om trioen med Pastrnak, Bergeron & Marchand kan fortsætte i samme tempo og om deres breddespillere kan leverer den resterende del af arbejdet samt holde sig skadesfri. Toronto Maple Leafs ser flyvende ud med Sheldon Keefe på trænerbænken og ser giftige ud. Frederik Andersens udtagelse til Allstar-holdet er ganske fortjent på den baggrund at defensiven har haltet flere gange i sæsonen. Skal Toronto gå langt i år, så virker det som et spørgsmål om hvordan deres defensiv arter sig for resten af sæsonen. Florida ser ud til, at have fundet sig bedre til rette, med et slagkraftigt hold på papiret. Kan Bobrobsky hæve sit bundniveau og offensiven sprudle, så ser holdet rigtig farligt ud og kan godt gå hen og drille flere hold i slutspillet. Derimod har Tampa Bay en fin offensiv, men mangler kontinuerlige gode præstationer fra alle mand på holdet. Især målmanden, Vasilevsky, skal genfinde sin selvtillid samt form. Jack Eichel ser ud til at bære Buffalo på ryggen og hvis det fortsætter, så er det et spørgsmål om tid før holdet går død i kampen om slutspilspladserne. Mandskabet har et hårdt program foran sig og vil skulle kæmpe for hver et point. Dahlin især er et lyspunkt, hvor svenskeren i flere kampe har spillet sublimt. Montréal ser ganske dygtige ud og med både en offensiv samt defensiv der umiddelbart virker bæredygtig, så kan en plads i slutspillet godt lade sig gøre. Carey Price er en velkendt herre der snildt kan stjæle et par kampe for den traditionsrige klub. Bundpropperne i divisionen, Ottawa og Detroit, må formodentligt se sig til takke med at vinde et par kampe i ny og nær og hvor en fremtid nok nærmere indeholder at trade nøglespillere væk for en god draft i 2020.
I næste omgang af “NHL – Året på hæld” kigger vi nærmere på den stærke Central Division hvor hver eneste kamp er en slåskamp om point. Vinderne af Stanley Cup fra sidste år, St. Louis Blues, er igen i front men tæt fulgt af flere tunge hold i divisionen og en stærkt spillende Nathan MacKinnon.
