NHL dansker update
Frederik Andersen har gang i noget en ructhebane tur i NHL, det går virkelig op og ned for tiden, i denne uge dog mest op, heldigvis. Anaheim Ducks havde fredag besøg af Chicago Blackhawks, og her var Andersen i centrum endnu en gang. Ducks kunne takke ham for overhovedet at have en chancen for at være med i kampen, Andersen leverede flere kæmpe redninger. På 37 skud inden for rammen, havde han 34 redninger og holdt en rednings procent på 91.9%, Andersen blev kampens 2. star. Men kunne dog ikke forhindre Chicago i at vinde opgøret 4-1. Se bla. fantom redningen på Hossa her:
Søndag var Ducks på besøg hos lokal rivalerne fra San Jose Sharks, og her fik Andersen ikke en skøjte til isen, på bare 19 skud lukkede han de 5 ind, og så havde træneren set nok og hev Andersen ud, og ind måtte Jason Labarbera. Andersen sluttede med en rednings procent på bare 73.7% og Skarks vandt kampen 6-4.
Mandag kom så Boston Bruins forbi og her var Andersen i hovedrollen. Den ene store redning afløste den anden, og med 32 redninger på 34 skud, og en rednings procent på 94.1% blev Andersen kampens spiller og sikrede Ducks en 3-2 sejr. Se flere af Andersens flotte redninger her:
Frederik Andersen har en rednings procent på 91.7% og lukker i snit 2.35 mål ind i 20 kampe og nærmer sig igen top i i statistikkerne i NHL. Ducks deler førstepladsen i Pacific Division.
Frans Nielsen har personlig haft en stille uge, men Islanders fyrer på alle cylindere i NHL. Onsdag var Washington på besøg og de blev besejret i overtiden 3-2, uden at Nielsen kom på tavlen. I det omvendte opgør fredag var det så Capitals der fik vendt skuden og vandt en sikker sejr på 5-2, igen uden offensiv indblanding fra Nielsen. Lørdag var der besøg fra divisions rivalerne fra New Jersey, og her havde Nielsen en stav med i spillet, omend det var en assist i undertal i tomt bur, til en 3-1 sejr. Tirsdag kom Ottawa Senator en tur forbi, og de måtte, som mange andre i denne sæson, drage fra Nassau Coliseum tomhændede, med et 3-2 nederlag, desværre heller ikke her var Nielsen indblandet i målscoringen. Frans Nielsen har lavet 13 points i 25 kampe og Islanders er delt 1. i Metropolitan Division og delt 2. i NHL.
Mikkel Bødker og Arizona Coyotes havde søndag besøg af en af sæsonens store overraskelser i NHL, Calgary Flames. Og overrasket blev Arizona, da udeholdet rejste hjem med en 3-0 sejr i bagagen, hvor Bødker ganske usædvanlig måtte hele 4 min. i straffeboksen. Mandag tog Coyotes så til NHL bundholdet Edmonton Oilers der ikke havde vundet i 9 kampe i træk, og det skulle heller ikke blive i 10ende forsøg. Bødker satte et flot aftryk på kampen, da han først assisterede på 3-1 målet og selv scorede med en fiks spilning til sig selv med skøjten gjorde det til 4-1 i en sikker 5-2 sejr. Se Bødkers flotte detalje her:
Tirsdag var der retur opgør mod Calgary på udebane og det blev ikke til revanche denne gang, da Calgary vandt opgøret med 5-2, uden Bødker kom på tavlen. Mikkel Bødker har lavet 16 points i 25 kampe og er dansk NHL topscorer og Coyotes ligger 6. i Pacific Division.
Lars Eller mødte fredag sammen med Montreal Canadiens, divisionens bundhold Buffalo Sabres. Og det skulle blive Sabres der løb med en smal 2-1 sejr, uden at Eller kom på tavlen. Lørdag kom så Buffalo på besøg i Montreal, og selvom Eller kom på tavlen til 2-2 med denne lidt heldige scoring:
blev det igen Sabres der sejrede med 4-3. Mandag tog Colorado Avalanche i mod i Denver og Eller assisterede på 3-3 målet i en 4-3 sejr. Lars Eller har lavet 11 points i 26 kampe og er stadig bedst i NHL med 4 gamewinnere i sæsonen. Canadiens ligger 2. i Atlantic Division og NHL.
Jannik Hansens istid er igen på en nedadgående kurve, efter hans flotte præsation i sidste uge. Fredag tog Canucks til Columbus og sejrede med hele 5-0, men det var uden at Hansen kom på tavlen. Søndag var det så Detroit Red Wings der tog i mod, og det skulle blive hjemme holdet der løb med sejren på 5-3, heller ikke her kom Hansen på tavlen. Tirsdag skulle Washington besøges og det var lidt offensiv produktion fra Hansen, da han assisterede på åbnings målet i en 4-3 sejr. Jannik Hansen har lavet 10 points i 25 kampe og Vancouver deler førstepladsen i Pacific Division.
Nicklas Jensen har ikke spillet endnu i NHL siden han blev kaldt op, som forsikring på Vancouvers ude bane tur på 7 kampe i streg.