LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

Officielt: Sønderjyske Ishockey styrker den sportslige ledelse med klar retning og stærke kompetencer

Pressemeddelelse:

Sønderjyske Ishockey styrker den sportslige ledelse med klar retning og stærke kompetencer. 

Sønderjyske Ishockey har fastlagt den sportslige ledelse frem mod næste fase i klubbens udvikling. Løsningen er truffet med fokus på kvalitet, kontinuitet og en tydelig retning for både elite og talentudvikling.

Sønderjyske Ishockey har indgået en aftale med Kasper Degn, der tiltræder som General Manager. Af respekt for Kasper Degns nuværende arbejdsplads vil han i en overgangsperiode færdiggøre sine nuværende opgaver.

Kasper Degn er en stærk og erfaren profil og har som tidligere General Manager opbygget værdifuld indsigt i sportslig ledelse, strategisk retning og udvikling af sammenhængende sportslige strukturer. I arbejdet med at udvikle klubben videre har det været et bevidst valg at få kompetente øjne udefra, som kan bidrage med perspektiv, sparring og nye input. Samtidig bygger løsningen videre på det stærke fundament, der allerede er skabt i organisationen.

Som en central del af den samlede sportslige strategi har klubben samtidig fokus på at styrke og implementere ungdomsindsatsen – særligt omkring U18 og Divisionen.

Derfor er Patrick Galbraith tilknyttet på konsulentbasis med ansvar for at implementere og videreudvikle ungdomsindsatsen på U18 og i Divisionen. Patrick har tidligere været tilknyttet VIK og kender organisationen indgående.

Tilknytningen sker samtidig af respekt for og i forlængelse af det tætte samarbejde med VGIE og Talent Center Haderslev, hvor kontinuitet, relationer og fælles retning er afgørende for det samlede talentarbejde.

Administrerende direktør Mogens Kastbjerg udtaler:
“Vi er meget glade for at have landet Kasper Degn som General Manager. Han er en stærk profil med solid erfaring og et klart strategisk blik, og vi har bevidst søgt øjne udefra for at kunne bygge videre på det fundament, vi allerede står på.

Samtidig er det vigtigt for os at udvise respekt for Kaspers nuværende forpligtelser, og derfor har vi planlagt en glidende overgang, hvor han allerede nu er sportsligt ansvarlig.

Tilknytningen af Patrick Galbraith sikrer samtidig kontinuitet og fremdrift i arbejdet med U18 og Divisionen og understøtter de stærke samarbejder med VGIE og Talent Center Haderslev.”

Med denne organisering står Sønderjyske Ishockey godt rustet til den næste fase i klubbens udvikling med en tydelig sportslig ledelse og en klar ambition om at styrke sammenhængen mellem elite og talentudvikling.

Med Venlig Hilsen
Sønderjyske Ishockey

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder