Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Mark J

Schweiz: Her er finalen! Løverne mod løverne

Fribourg blev af de fleste regnet som en “outlier”-mesterskabskandidat. Men...

Meget få snakkede om Lausanne som potentiel finalist, selv efter de kvalificerede sig til semifinalen. Men de rød-hvide løver har bragt mange af os til skamme, med en solid serie mod Fribourg.

Fribourg kom stærkt fra start i aftenens kamp. Mottet gjorde det tidligt til 1:0, og det så således ud:

Artiklen fortsætter under videoen

I anden periode var spillet jævnt, men hockeyguderne holdt hånden over Lausanne, og på mål af hhv. Pilut og Riat, sluttede løverne anden periode med en skøjte i finalen.

Kort før en hooking-straf mod Chris DiDomenico løb ud, øgede Lausannes Sekac føringen til 3:1… Og dét bjerg fribourgerne skulle bestige, for at komme tilbage i serien, var efterhånden blandt de højeste i de schweziske alper.

Artiklen fortsætter under videoen

Marcus Sörensen leverede sit bidrag til dystens spænding. Lausanne smed en puck ud af ‘rinken’ fra egen zone, og svenskeren afregnede power-play'et ved kasse 1, til 3:2. Med 12 minutter tilbage var alt muligt.

Fribourgs afsluttende minutter blev desværre hektiske, og selvom de formåede gentagende gange at etablere sig i Lausannes zone, så røg pucken lige så hurtigt ud igen.

Et sløset hjemløb efter en tabt puck af Fribourg, blev afgørende. Bozon eroberede pucken, afleverede til Sekac, som satte dobbelt streg under “finale”.

Lausanne går i finalen mod ZSC Lions efter en 4:2-sejr.

Kampen blev Fribourg-legenden Andrei Bykovs sidste. Vi ønsker ham alt held og lykke fremover.

Stillingen

4:0
🔼 ZSC Lions v. Zug
1:4
Fribourg v. Lausanne 🔼


 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER