Live – Mest læste ishockeynyheder

Thomas Nielsen

Schweiz: SønderjyskE-fans skal holde med…

Baseret på din danske klub, giver vi et bud på hvilket National League-hold du kan holde med i play-offs 23/24.

Vi matcher jeres danske hold med et i Schweiz, baseret på parametre som historie, spillestil, fankultur og/eller rolle i ligaen.

Fans af SønderjyskE vil sandsynligvis finde en ven i: SC Bern

Bern er Schweiz’ femtestørste by og landets de facto hovedstad. Og hvorfor så smide om sig med et latinsk begreb som “de facto”? Jo, mange schweizere foretrækker, at Bern omtales som “forbundsby” eller “føderationens by” fremfor “hovedstad”, og det er der en længere teknisk – og for de fleste kedelig – årsag til, og vi er her trods alt for at snakke ishockey. Hvis det alligevel interesserer dig, kan du læse mere her: https://www.bern.com/en/detail/1848-bern-becomes-the-federal-capital

SC Bern er stiftet i 1931, og spiller til dagligt i PostFinance Arena. Det er et af Europas største ishockeystadions, med plads til 17.000 tilskuere. Indtil indeværende sæson, sad Bern på den europæiske tilskuerrekord 22 år i træk, men de blev væltet af pinden af tyske Kölner Haie.

Hvorfor skal SønderjyskE holde med Bern?

Bern og SønderjyskE har vundet næstflest mesterskabstitler blandt de hold som spiller i bedste række. KSF har en titel mere end SønderjyskE, men det er ikke fordi københavnerne står til at hente pokalen i de kommende sæsoner.

Fælles for Bern og SønderjyskE er, at der er langt op til nr. 1. Bern har 16 mesterskaber mod Davos’ 31, mens SønderjyskE har 9 mod Hernings 16. Der skal altså hives noget af et streak frem i de kommende sæsoner, for at indhente dem.

2010’erne var rigtigt gode år for begge klubber. Bern sikrede mesterskaber i 2010, 2013, 2016, 2017, 2019, og før SønderjyskE var det årene 2010, 2013, 2014, 2015 som kastede mesterskaber af sig.

Topscorerlisterne viser også identiske mønstre. En eller to profiler som leverer markant mere end resten, men herefter en meget lige og stabil fordeling af point. I Berns tilfælde, er det tyskeren Kahun som ligger klart i front, og hos SønderjyskE er det Krag-Christensen og Haag. Alle med 50+ point. Der er ca. 20 point ned til efterfølgerne.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder