Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Selv Connor McDavid foretrækker ham som kaptajn for Canada

Connor McDavid er ikke bleg for at give sin mening til kende, når det kommer til, hvem der bør være kaptajn for Canada i de kommende kampe.

Canada har landskampe foran sig til februar. I den forbindelse bliver der stillet spørgsmål omkring, hvem der skal være kaptajn. 

Selvfølgelig er store stjerner som Sidney Crosby og Connor McDavid selvskrevne til at spille for Canada - men spørgsmålet er, hvem der skal være holdets kaptajn.

De fleste vil nok antage, at det bliver en af de to, men selv McDavid mener, at Crosby bør føre an i den kommende turnering bestående af Canada, USA, Sverige og Finland. 

"Det bør være Sid. Helt klart Sid. Det er slet ikke et spørgsmål," udtalte McDavid torsdag ifølge Sportsnet, dagen før Oilers mødte Penguins om fredagen. 

"Det er bare sådan, det bør være," fortsatte han. "Han er Sidney Crosby, og han har været der så mange gange før. Han er manden."

"Det er ikke fordi, jeg har tænkt meget over det. Det er bare så åbenlyst."

Altså… det er jo en no-brainer.

Connor McDavid er ikke i tvivl. Så mon ikke det også er sådan, det bliver.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER