Succesfuld premiere på U16 Pigeturnering i Rungsted
Hun understregede vigtigheden af turneringen for både klubberne og DIU, og at premieren også fungerede som en test af turneringsformatet.
Christina fremhævede det stærke sammenhold blandt pigerne og betydningen af det sociale aspekt for at fastholde dem i sporten.
“Det var vigtigt at ”teste” formatet og se om der var noget der skulle justeres, inden det skal indarbejdes i turneringsplanen for næste sæson.”
En af de ting der blev noteret efter turneringen, er at 45 sekunders skift på halv bane, med 3 mod 3, for piger i den alder, var lige i underkanten.
Der var for mange gange hvor et skift lige havde fået bygget et spil op og skulle til at afslutte på mål, da signalet lød, til at der skulle skiftes.
Christina nævnte, at pigerne har et godt sammenhold og er gode venner på tværs af klubberne. Hun forklarede, at det sociale aspekt er vigtigt for at fastholde pigerne i sporten og at klubber der ikke selv har nok piger i U16 alderen, derfor har lov til at samarbejde om at stille hold.
Turneringen bliver afviklet som en Øst og Vest turnering, så nu er det bare vigtigt at så mange klubber som muligt, i både øst og vest bakker op om den nye pigeturnering og får tilmeldt hold, til næste sæson.
Resultater fra gårsdagens turnering:
RIK vs Herlev 1-4
AK vs Herlev 0-1
RIK vs AK 4-2
Vi fik også lige et par kommentarer fra Silke Bang fra Rungsted, Emma Hadid fra AK og Marleah Omøe fra Herlev, som alle 3 deltog i turneringen og syntes det var ”mega fedt at deltage” i den første U16 Pigeturnering i DIU’s historie.
”Det var superfedt at opleve det, altså at være sammen med pigerne på en helt anden måde, end man plejer”.
”Det var bare en vildt god turnering og fedt at spille 3 mod 3 og være sammen med pigerne fra de andre klubber”
Privat foto.