Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Patrick Dejbjerg

Tillykke! Lars Eller første danske Stanley Cup vinder

Lars Eller blev for få minutter siden den første dansker ishockeyspiller nogensinde til at løfte det legendariske Stanley Cup trofæ som vinder af verdens bedste ishockeyliga. Det skete efter en flot, intens og tætspillet kamp mod Vegas Golden Knights.

Sejren er også det første Stanley Cup sejr i Washington Capitals historie.

Første periode var en forholdsvis stilel affære med chancer til begge hold, men ingen der trængte helt igennem. Det tætteste på et mål var, da Washington fik et powerplay og Alex Ovechkin sendte et skud på stolpen.

I anden periode kom målene, der manglede i første. Første mål kom, da Jakub Vrana fik en friløber kort efter en Capitals udvisning udløb. Vrana skøjtede hurtigt ned langs venstre side og sendte pucken op i hjørnet forbi Marc-Andre Fleury.

Godt 3 minutter senere udlignede Nate Schmidt på et langskud, inden Ovechkin endelig kom igennem på et powerplay og gav Capitals føringen igen. Den holdt dog igen ikke længe, før David Perron i et kaos gjorde det til 2-2. Washington tog en challenge for goalie interference, men målet holdt.

Med godt 30 sekunder tilbage fik Golden Knights deres første føring, da Ovechkin røg en tur i boksen, og Reilly Smith udnyttede overtallet og gjorde det til 3-2 i Vegas' favør.

Tredje periode startede intenst med små kampe efter fløjt. Men omkring halvvejs kom Capitals på 3-3, da Devante Smith-Pelly, i noget der lignede Ovechkin fra hans yngre dage, væltede rundt men fik skubbet pucken ind.

Det åbnede for en spændende afslutning, hvor Lars Eller blev den store helt, da han scorede til 4-3 efter en puck sneg sig igennem Fleury benskinner, så Eller kunne skubbe den det sidste stykke hjem.

Godt 7 minutter senere lød slutfløjtet, som gjorde Eller til den første dansker til at vinde Stanley Cup endda med det afgørende mål.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER