Nikolaj Ehlers måtte tage til takke med en birolle
Winnipeg Jets rejste sig med et brag, da de satte Detroit Red Wings til vægs med 6-2.
Winnipeg og Nikolaj Ehlers led forleden sæsonens første nederlag.
I går kom holdet dog tilbage på sejrskurs via en overbevisende sejr på 6-2 over Detroit Red Wings.
Winnipeg bragte sig foran med 3-0 i 1. periode. Siden kom Detroit op på 2-3 i 2. periode, hvorefter Winnipeg satte tingene på plads i 3.
Nikolaj Ehlers høstede en middel-rating efter kampen, som da heller ikke bød på hverken scoringer eller assists.
Det vigtigste er selvfølgelig, at holdet vinder. Så må individuelle præstationer komme i anden række.
Winnipeg Jets fører den vestlige konference i NHL med 18 point efter 10 kampe.