800 assists i NHL: Mød den blot 6. europæer bag sådan en bedrift
Anze Kopitar er ham, man skal være på hold med, hvis man vil have pucken serveret til en sikker scoring.
800 assists er altså noget af et antal.
Anze Kopitar fra Slovenien rundede den vilde milepæl, da han både scorede 1 og lagde op til 2 scoringer i Los Angeles Kings' 6-3-sejr over Vegas Golden Knights i nat.
Kopitar har rundet de 37 år og er derfor at regne for en af de bærende veteraner i verdens bedste hockey-liga.
I NHL kalder man også assists for apples. Sådan nogle er Anze Kopitar mand for at servere på regelmæssig basis.
Vi siger tillykke og velkommen i legendernes klub!