Efter semifinaledrama: Vandt for 3. gang i sudden death
Mandag aften startede semifinaleserierne i SDHL, hvor Brynäs, der har været med i 3 SDHL-finaler i træk, skulle møde MoDo, der ikke har været i finalen i 10 år.
Den første kamp i serien skulle spilles på Brynäs hjemmebane, der også fik den bedste start på kampe, efter Sara Cajanova fik sat pucken ind til 1-0. Målet gjorde også, at Brynäs kunne gå til pause med en føring.
“Det er en hård og jævn kamp derude, men vi sætter deres bedste spillere tæt på og lukker dem ret godt ned”, lød det fra Brynäs' Annie Silén til SVT i pausen.
Det lykkedes dog MoDo at komme tilbage i kampen i 2. periode, da de fik udlignet til 1-1 med godt 6,5 minut tilbage af perioden. Efter 2. periode førte Brynäs på skudstatistikken med 22-13.
I 3. periode jagtede begge hold en scoring i håb om at kunne gå fra kampen med en sejr i ordinær tid. Det lykkedes dog ingen af holdene at score, og kampen måtte ud i overtid.
For Brynäs var det 3. gang de skulle i overtid i 4 kampe i slutspillet, mens det var første gang for MoDo.
I “sudden death” kom Brynäs bedst ud, og MoDos træner så sig nødsaget til at tage en timeout. Det gav luft til holdet, men der gik ikke lang tid før de blev idømt en udvisning og skulle spille boxplay.
Udvisningen blev afgørende da Brynäs fik scoret i powerplay, og dermed kunne tage deres 3. sejr i sudden death i slutspillet.
“Det er absolut fortjent. Brynäs har haft den største del, 60-65 procent, at spillet, selvom MoDo også har spillet en fantastisk kamp", lød det fra SVT's ekspert Maria Rooth.