Rasmus Søndergaard: Jeg spørger jo, om det er klokken eller om han sparker den ind
Frederikshavn White Hawks tabte fredag aften med 3-2 til Herlev Eagles. I kampens sidste halvandet minut fik Frederikshavnerne pucken i nettet to gange - men begge gange blev målene annulleret af kampens dommere.
Første mål blev annulleret, da Maurizio Colella var offside, mens sidste mål blev annulleret, fordi dommernes billeder viste at tiden var gået.
“Det sidste mål, der bliver annulleret... Jeg har lige været inde ved assistenttræner Christian Schioldan og Mario Simionis omklædningsrum. De har vist mig på iPaden, at der mangler 0,01 sekund, da pucken er over stregen, da dommerne de annullerer målet. Der farer du hen til dommerne – hvad fortæller de dig?”, lød spørgsmålet fra Michael Kristensen fra Kanal Frederikshavn til Rasmus Søndergaard.
“Jeg spørger jo, om det er klokken eller om han sparker den ind. Men de siger, at de køre ud og kigger for klokken. Om den er inde inden tiden er gået. Det er selvfølgelig lige på grænsen. De køre ud og kigger, og kommer tilbage og siger, at tiden er gået på de billeder de kan se ovre i boksen. Som du selv siger, så kan Schioldan vise nogle andre billeder. Men ja, det er nogle gange sådan det er. Det kan vi ikke lave om på”, svarede Rasmus Søndergaard.
Se hele interviewet fra Kanal Frederikshavn lige her: