LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Oliver Otte Okstrøm

Helten og skurken: Bjorkstrand greb taktstokken i målfest

Hockeymagasinet ser nærmere på opgøret mellem Herning Blue Fox og Odense Bulldogs.

Hockeymagasinet i KVIK Hockey Arena:

Herning Blue Fox - Odense Bulldogs 6-5 (1-2, 3-1, 2-2)

7:04  0-1: Maksim Popovic (Jeppe Jul Korsgaard)
15:07 1-1: Nick Pastujov (Morten Poulsen)
16:16 1-2: Arvid Bergström (Markus Jensen)
22:25 1-3 Jonathan Brinkman (Radim Piroutek, Georgs Golovkovs)
25:05 2-3: Oskars Cibulskis (Oliver Kiljunen)
33:24 3-3: Patrick Bjorkstrand (Kasper Larsen, Terrance Amorosa)
35:55 4-3: Josh Prokop (Patrick Bjorkstrand)
40:35 5-3: Josh Prokop
50:59 6-3: Kyle Maksimovich (Arrturi Toivola)
56:03 6-4 Sebastian Fakt (Georgs Golovkovs, Markus Jensen)
59:36 6-5 Radim Piroutek (Mason Klee)

Kampens helt:
Det tog lidt tid, men så dukkede det Herning-hold op, som stort set hele sæsonen har været en garanti for højt tempo og aggressivitet. 

Her var en af de spillere, der gik forrest Patrick Bjorkstrand, som også stod for udligningen til 3-3 og assisten til 4-3. Det var tydeligt at se, at han tog takstokken, da både Bau og Pastujovs var utilgængelige. 

Målscoreren til netop 4-3 og 5-3, Josh Prokop kan også nævnes i den sammenhæng. Han var knivskarp, da chancerne opstod for ham.

Kampens skurk:
Man kunne sagtens pege på en spiller som Odenses Kristian Jensen, som bestemt ikke havde heldet med sig i forbindelse med +/-. 

Det ender dog med Nick Pastujovs, som hev en 5+game til sig i anden periode, hvor der var mindst brug for det. 

Her tabte han fuldstændig hovedet, og han kan takke holdkammeraterne for, at det ikke kom til at koste holdet sejren.

Kampens øjeblik:
Når et hold rejser sig fra at have været bagud med 1-3, så er der et par mål, som virkelig rykker ved troen. 

I dette tilfælde var det reduceringen til 2-3, hvor Oskars Cibulskis jubel sagde det hele om den mentalitet, der skal være på et hold, når man skal løfte sig på en aften, hvor det hele havde været lidt noget rod indtil da. 

Det kom efter 25 minutter af opgøret, og lidt mere end ti minutter senere stod der 4-3 til Blue Fox.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder