LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Mere anderkendelse til landsholdet - Nomineret til endnu en pris

Et stærkt felt de er med i

Når årets store sportsgalla afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning i starten af januar, bliver det nu med det danske ishockey landshold nomineret i to kategorier.

Først blev de nomineret til “Intet er umuligt prisen”, og i dag har de så modtaget endnu en nominering.

Denne gang er det i kategorien “Årets hold”. Nomineringen sker naturligvis som følge af sejren over Canada i kvartfinalen, og den historiske semifinale ved VM. 

Der er her tale om et yderst stærkt finalefelt, hvor ishockeylandsholdet i den grad møder konkurrence.

De to øvrige nominerede er nemlig: 

  • Det danske håndboldlandshold, der vandt VM-guld for fjerde år i træk – helt uden nederlag 
  • 4 km-banelandsholdet i cykling, der vandt både EM- og VM-guld – og i tre år nu har været verdens bedste.

Det er svært at konkurrere med medaljer, og ishockey falder ofte på at det ikke bliver til metal. Men os der kender til ishockey ved hvor stort det her var, så nomineringen er yderst fortjent.

Stort tillykke til landsholdet, og så kan vi kun krydse fingre for at de også får den helt store hæder, når det store show afvikles lørdag d. 3. januar.


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder