Metal Ligaen: Hvordan er det gået Aalborg?
Denne gang er vi kommet til tabellens nummer fem Aalborg Pirates.
Der blev skåret ned på truppen inden sæsonstart og vi tippede dem til at skulle slås med Odense om fjerde/femtepladsen i tabellen.
Selv om vi siger der blev skåret ned, så finder man dog stadigvæk en perlerække af stærke spillere på holdet som gør at de er et hold der skal kunne slås med om en top fire placering.
Det startede også overraskende godt ud og lå endda øverst i tabellen.
8 sejre i grundspillets første 11 kampe, fulgt af 5 nederlag i de sidste 6 kampe, sendte dem ned på en femteplads og for første gang i otte sæsoner missede holdet kvalificeringen til Final4.
Sammen med Esbjerg og Herning er Aalborg holdet med flest powerplay muligheder.
“Current season” på instats fortæller os at holdet har været i powerplay hele 50 gange og hold nu fast, de har en udnyttelsesprocent på hele 44 (Til sammenligning er SønderjyskE og Rødovre næstbedst med 27% og er man på over 25% er det regnet som “godt”, 20% er godkendt)
Det afspejler sig måske også på ligaens topscorer liste, hvor fem ud af de første 10 på Top10 er fra Aalborg. (Craighead delt 1, Gotz, Lajeunesse delt 3, Julian Jakobsen 5, Joonas Niemelä delt 8).
Når vi snakker om de spillere der præsterer godt, så er vi også nødsaget til at nævne dem der ikke gør.
I målet står Georg Sørensen med 87,57 i redningsprocent - der skal vi helt tilbage til 10/11 sæsonen i Herning for at finde noget der bare ligner den redningsprocent. Han er en af dem der skal steppe op om holdet skal længere op i tabellen.
Det er naturligvis ærgerligt at holdet ikke har fået noget ud af Sebastian Ehlers (udover en enkelt kamp)
Men det er skuffende at spillere som Jonas Jakobsen og Sebastian Brinkman til sammen kun er noteret for 1 point (En assist af førstnævnte og de klokker henholdsvis 13,42 og 11,42 minuts istid pr kamp.
Man startede som sagt rigtigt godt ud, men de 5 nederlag i holdets seneste 6 kampe trækker ned på det gode helheldsindtryk man fik fra start - diverse pressemeldinger fra klubben gør at man ikke er i tvivl om at der også hersker stor aktivitet udenfor isen.
Nu kommer der med ret stor sikkerhed snart en god forstærkning og det er måske det der kan gøre forskellen på et hold som Aalborg der ligger lige på kanten til top 4.
Holdets gode start trækker som sagt op, men de seneste kampe trækker ned - De ender med prædikatet godkendt for sæsonenstarten, men det er på et hængende hår.
Nu krydser vi fingre for at de får tanket godt med selvtillid i de kommende Continental Cup kampe som starter på fredag.