Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Oliver Kjær vender tilbage til Esbjerg Energy

Pressemeddelelse:

Esbjerg Energy er stolte af at kunne byde #13 Oliver Kjær velkommen tilbage til klubben. Efter et kort ophold hos finske Saipa, tæt på den russiske grænse, har Oliver valgt at vende hjem til sin moderklub. Opholdet i Finland levede ikke op til Olivers forventninger, og samarbejdet med den finske klub er blevet afsluttet med øjeblikkelig virkning.

Oliver Kjær lavede 68 point i 65 kampe i sidste sæsons Metal Liga og spillede sig til en plads på Metal Ligaens All Star-hold. Vi er meget glade for at se en af vores lokale drenge tilbage i Esbjerg Energy og i hans barndomsby.

Oliver Kjær vil allerede i aften gøre sin comeback-debut i Granly Hockey Arena, når vi møder Blue Fox.

Samtidig kan vi meddele, at Esbjerg Energy og Nick Master i fælles forståelse har besluttet at stoppe samarbejdet. Vi er ikke bekendt med Nicks kommende planer for en ny klub, men vi ønsker Nick alt held og lykke fremover og takker ham for hans indsats i Esbjerg Energy.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER