Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Oprydning i kulissen: Herning renser ud udenfor isen

Cliff Skov Olsen vender tilbage som marketingchef i Herning Blue Fox, hvilket fører til øjeblikkelige fratrædelser for Maria Dam Husum og Mark von Meyeren Høg.

Der er gang i en markant oprydning uden for isen hos Herning Blue Fox. Efter blot få måneders fravær vender Cliff Skov Olsen tilbage til den midtjyske klub som marketingchef – en stilling, han ellers forlod så sent som i april.

Tilbagekomsten udløser store rokader i organisationen. I forbindelse med Olsens stop i foråret ansatte klubben Maria Dam Husum som chef for marketing og strategisk salg samt Mark von Meyeren Høg som økonomi- og administrationschef. Begge profiler er nu færdige i organisationen som led i omstruktureringen.

Bestyrelsesformand Claus F. Sørensen bekræfter situationen kortfattet:

“Jeg kan bekræfte, at de begge er fratrådt,” siger han til Sport Herning.

Direktørafgang i Herning – nu fortæller formanden om situationen
Rokaden kommer kort efter endnu en markant afgang på Blue Fox-kontoret. Bestyrelsesformand Claus F. Sørensen fortalte her om det tomrum, der var opstået – og planerne for at bygge organisationen op på ny.

Direktør stopper i Blue Fox efter 14 år
Efter 14 år ved roret valgte Torben Skovsgaard i august at forlade Herning Blue Fox. Afgangen satte samtidig gang i arbejdet med en ny ledelsesstruktur i den danske mesterklub.

Blue Fox styrker organisationen
Så sent som i maj præsenterede Herning Mark von Meyeren Høg som en vigtig del af klubbens organisatoriske udvikling. Nu har samarbejdet fået en markant anderledes afslutning blot få måneder senere.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder