Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Michael Ehrhorn

SønderjyskE jubler over vital aftale: Q&A med direktør Klaus Rasmussen

I SønderjyskE Ishockey har det været en stor prioritet at forlænge med Rasmus Lyø, der har sat sin signatur på en toårig forlængelse i Vojens.

Vi har talt med SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen omkring forlængelsen:

Klaus, I har landet en forlængelse med Rasmus Lyø. Hvor vigtig en spiller er han for jer?
"Han er jo en kæmpe værdispiller for os. Den sønderjyske DNA sidder helt inde under huden på ham. Han er jo en utrolig stærk defensiv og offensiv bak, der har en vanvittig plus/minus-statistik. En ledertype, så det var et kæmpe ønske at fortsætte samarbejdet med Rasmus."

Sender det også et signal til holdet, at I får en aftale på plads med Rasmus for de næste par år?
"Det er jo ekstremt vigtigt, for vi vil gerne arbejde på at holde sammen på rygraden af det her guldhold. The Double-vinderholdet! Man kniber sig lige lidt i armen, når man siger det, at vi har vundet to pokaler i år og skal ud og spille europæisk efter sommerferien. Så det handler om med respekt for økonomien at samle det rigtige hold og beholde rygraden af det her vinderhold, og der er Rasmus absolut en af de afgørende spillere."

Hvor stor en prioritet har den her forlængelse været på dit skrivebord?
"Vi har haft mange snakke mellem Rasmus og jeg, og der er stor respekt mellem Rasmus og klubben. Så det har været højt prioriteret. Rasmus er en krumtap inden for de backs, vi har på holdet, så det har været en stor prioritet at få en aftale med ham på plads."

Nu taler du meget om det her med stammen på holdet. Hvor afgørende er den del egentlig - at der ikke skiftes alt for meget ud henover sommeren?
"Der vil altid komme udskiftninger, og det er ishockeyverdenen nok også mere kendt for end så mange andre sportsgrene. Så er det lidt det lod, vi har, men jeg vil også gerne sige, at vi har arbejdet med en strategi, hvor vi gerne ville samle en gruppe - en kerne af danske spillere, der har den rette alder, den rette tilgang og de rette værdier. Det går vi meget op i at værne omkring, og det gør vi meget ud af at holde sammen på. Den proces er i god gænge nu, så jeg håber, at jeg kan forsyne dig med en masse gode nyheder henover de kommende 1-2 måneder frem mod sæsonstart."

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER