LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Julie Beukel

Sportschef om karantæne: Svensk hockey er ude på glat is


Det blev først beskrevet som en albuetackling, men MoDos Theodor Niederbach blev i kampen idømt matchstraf for en hovedtackling på Timrås Axel Rindell. Situationen blev anmeldt til disciplinærudvalget, der valgte at idømme Niederbach 4 spilledages karantæne og en bøde på godt 4600 DKK. 

Nu giver MoDos sportschef, Henrik Gradin, sit syn på dommen: 

“Jeg tror, at svensk hockey er ude på glat is i det her tilfælde. Jeg siger ikke noget om, at det er fem minutter og matchstraffe, da det stadig er i hovedet, men samtidig skal der være et ansvar hos Rindell som sætter sig selv i en dårlig situation”, fortæller Gradin. 

I disciplinærudvalgets afgørelse blev 3 punkter nævnt som værende nøglefaktorer: 

  • Tacklingen rammer kun hovedet 
  • Tacklingen kunne have været undgået 
  • Stor risiko for skader

Derudover pointerer udvalget, at karantæne blev større end normalt, da Niederbach tidligere har været anmeldt for en tackling.

Episoden, der resulterede i karantæne til Niederbach kan ses herunder.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder