Dichow og Co. er bundprop: Assistenttræneren tager ansvaret
Det er ikke defensiven, som har været problemet i danskerklubben. Sønderjyden Frederik Dichow har stået en enkelt kamp, hvor han leverede 86,7 i redningsprocent, og kollegaen, Hugo Alnefelt, har stået de tre andre med 92,9 i redningsprocent. Dermed er Alnefelt næstbedst i SHL. Målscoren er 6-12 og det efter HV71 endnu ikke har lavet et mål i powerplay. Oscar Mølgaard er en af flere forwards med nul point.
- Jeg er ansvarlig for powerplayet, og det er klart, at jeg er den som må tage imod kritikken. Vi skal blive mere effektive i den disciplin, så kan vi også vinde de tætte kampe, siger assistenttræner Johan Davidsson till Jönköpings-Posten.
I sæsonens to første kampe lavede profilen André Petersson to mål, men så blev han skadet, og ham har de manglet på det seneste. Især i powerplay, hvor han er en nøglespiller.
HV71 har haft ti overtal og i alt 17 effektive minutter med en ekstra spiller på isen uden det har givet mål.