Frederik Søgaard: Kæmpe drøm der er gået i opfyldelse
Med Simon Nielsen ude var der lagt op til, at enten Frederik Søgaard eller Albert Adamsen skulle vogte målet fra start.
Cheftræner Ben Cooper valgte Frederik Søgaard, der ud over sejren også blev valgt som "kampen spiller".
Det 18-årige målmands talent lagde efter kampen ikke skjul på, at det var en kæmpe oplevelse at få chancen fra start.
- Det er en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse. Lige siden jeg begyndte til ishockey, har jeg drømt om at spille fra start for Blue Fox, udtaler Frederik Søgaard til aoh.dk
Nu er der landsholdspause, og om Simon Nielsen er klar efter pausen vides endnu ikke.