Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Her er vores samlede bud på grundspillet 🫣

Vi ved godt at det tidligt og der fortsat er 18 frie importpladser og derfor vil der være mange af jer der ikke er enige med os, men vi har taget chancen og giver her vores bud på grundspillet.

Der er en del ubekendte faktorer fordi bl.a. Aalborg og Odense vælger at starte op med kun seks imports og meget kan ændre sig undervejs.

(Nederst i artiklen kan i læse vores vurdering af de ni forskellige hold)

Vi er også sikre på at der er hold der vil overraske positivt og sikkert nogle der overrasker på den negative måde - vi har her prøvet at forholde os til de aktuelle trupper.

Tre hold ser rigtigt stærke ud allerede nu (Herning, SønderjyskE, Esbjerg) og det bliver helt sikkert små detaljer der kommer til at skille de tre hold af.

Under dem tror vi at vi finder Aalborg og Odense som begge starter med 6 imports - får de hurtigt tilført bare to imports hver, så er de lynhurtigt med oppe og kan på papiret sagtens udfordre de andre.

Dernæst tror vi at Frederikshavn, Rungsted og Herlev skal kæmpe om pladserne 6 til 8 - vi er igen ude i at det er små ting der skiller de tre hold af. Umiddelbart har White Hawks plads til to imports mere og det samme har Herlev, så meget kan ændres om de to hold hurtigt får fyldt op - med hånden på hjertet så er det umuligt at sige i hvilken rækkefølge de tre hold ender.

Nederst finder vi Rødovre Mighty Bulls - de vælger at starte op med 4 imports samt 6 danskere imellem 16 og 19 år.
Det ser svært ud for dem og vi gætter på at de skal ud og finde minimum 3-4 imports mere for at kunne udfordrer de andre om en playoff plads.

Vi ved om ca. 6 mdr. hvor meget vi ramte og hvor meget vi skød ved siden af.

Hvis du mener vi er helt skævt på den, så send os endeligt en mail på mail@hockeymagasinet.dk med dit bud - vi belønner de bedste bud med 2 fri billetter til en valgfri grundspilskamp.

1. Herning Blue Fox
2. SønderjyskE
3. Esbjerg Energy
4. Aalborg Pirates
5. Odense Bulldogs
6. Frederikshavn White Hawks
7. Rungsted Seier Capital
8. Herlev Eagles
9. Rødovre Mighty Bulls.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER