LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Thomas Sørensen

Hvidovre vinder efter tæt opgør i kvindernes første finalekamp

Den første finalekamp mellem Rødovre og Hvidovre i kvindeligaen blev en tæt kamp, hvor Hvidovre trak det længste strå.

Line Sofie Ernst scorede det afgørende mål med assist fra Julie Funch Østregaard, med 1 minut og 37 sekunder tilbage af 2. periode.

Rødovre måtte undvære Lilli Friis-Hansen, som tidligere har vist sig som en af Rødovres nøglespillere, da hun modtog en Game Misconduct Penalty i semifinalekampen mod Odense i lørdags, hvilket har resulteret i en karantæne.

Vi har ikke kunnet få en kommentar fra Rødovres cheftræner om, hvor længe de må undvære Lilli Friis-Hansen, men vi følger op på sagen.

Nu bliver det spændende om Hvidovre kan trække titlen, som Danmarksmestre, i land på fredag, eller om de skal ud i en sidste og afgørende kamp mod ærkerivalerne på lørdag.

Foto: Daniel Storch
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder