Patrick Russell forlader Linköping
Helt tilbage i 09/10 sæsonen skiftede Russell til svensk juniorhockey. Fra Gentofte til Linköping.
Her startede han på U18 holdet - året efter rykkede han op på U20 holdet indtil 13/14 sæsonen, hvor han skiftede Skandinavien ud med amerikansk hockey og USHL. De to sæsoner efterfølgende hed den NCAA, hvor han tørnede ud for St. Cloud State University.
Så var der gennembrud! AHL bankede på døren, og Russell fik kontrakt med Bakersfield Condors. I 18-19 sæsonen fik han sine første kampe for Edmonton Oilers. Seks styks i debutsæsonen, og 45 i sæsonen efter. Og så kom coronaen. Et udlån til Rungsted Seier Capital der resulterede i tre kampe, inden NHL blev sat i gang igen - denne gang i en boble - otte kampe med to assister til følge.
Efter NHL eventyret drog Russell atter til Sverige, og hjem til Linköping, hvor han har spillet indtil nu.
Russell kontrakt er udløbet i Linköping. Næste destination kunne meget vel være tyske DEL - en ting er dog sikkert; skulle Russell have fortsat i svensk hockey, så skulle det være for Linköping.