Matthias Asperup: Jeg synes, Frederikshavn de kæmper godt i dag
Herlev Eagles vandt 3-2 over Frederikshavn White Hawks fredag aften.
“Jeg synes, Frederikshavn de kæmper godt i dag. Jeg synes, de arbejder lidt hårdere end os størstedelen af kampen, specielt i anden periode, hvor vi er lidt på hælene, synes jeg, kontra kampen deroppe i onsdags. Men vi kommer godt ud til tredje, og vi får lavet de kasser, vi skal bruge for at vinde.”, sagde Asperup om kampens 60 minutter.
“Det er altid svært at spille nede hos Sønderjyske, uanset hvor de ligger henne i tabellen, så er det svært at komme derned. Men vi skal komme derned med selvtillid og skal komme derned og spille det spil, som vi har gjort her på det sidste. Måske ikke lige i perioder i dag, men i Frederikshavn, hjemme mod Rødovre, hjemme mod Herning også. Det er det spil, vi skal tage med til Sønderjyske og tro på, at vi kan komme derned og tage point.”, sagde Asperup om den kommende kamp mod Sønderjyske.